
ESL justerer deres regelbog frem mod 2026
Onsdag formiddag præsenterede turneringsarrangøren ESL et overblik over deres fulde turneringsprogram i 2026.
I det kommende år afholder ESL hele syv turneringer rundt omkring i verden, inklusive den første major i 2026 - IEM Cologne Major 2026. Der er sat værtsbyer på seks af de syv turneringer, mens IEM China fortsat mangler en værtsby.
Senere onsdag fulgte ESL op med endnu en annoncering. Onsdag aften offentliggjorde de nemlig, at de har opdateret deres regelbog frem mod 2026-sæsonen.
I et opslag på X skriver ESL, at de som forberedelse til 2026 har indført flere opdateringer i regelbogen. Her har de blandt andet indarbejdet feedback og justeringer fra det foregående år samt generelle ændringer frem mod den nye sæson.
I den opdaterede regelbog er der ændringer, som omfatter håndtering af frameldinger, anvendelse af strafpoint, sanktioner i forbindelse med autografsessioner samt undtagelser fra krav til ankomstdagen.
Derudover har ESL skarpt understreget reglen om, at spillere ved ESLs online-konkurrencer kan blive bedt om at levere op til to live-kameraoptagelser, der viser deres opsætning.
Alle justeringerne i ESLs regelbog frem mod 2026 kan læses her.




















