
alex666 falder på målstregen: "Så tæt på og så langt væk på samme tid"
Dust2.dk i StarLadder Budapest Major 2025.
B8s holdkaptajn, alex666, stillede op til exit-interview med Dust2.dk, efter B8 blev slået ud af majoren blot én sejr fra slutspillet.
Selvom B8 kom tæt på slutspillet, så føltes det alligevel langt væk, måtte alex666 indrømme efter 2-0-nederlaget til NAVI.
Lige nu er vi lidt tomme for følelser. I det mindste er vi glade for, at sæsonen er slut. Så vi kommer hjem, og vi bare kan slappe af.
Om kampen og om at komme i playoff. Vi vidste, at det var tæt på og så langt væk på samme tid. Så vi spillede bare og prøvede at gøre vores bedste, men desværre spillede vi dårligt på Ancient, vores map pick.
B8 er et af de yngste hold i majoren, og når alex666 ser tilbage på året som helhed, så er majoren også et positivt punktum, selvom det gør ondt lige nu ikke at nå slutspillet.
Ja, jeg synes, det er et positivt øjeblik, for denne sæson gik vi fra online til LAN, så jeg tror, vi får rettet en masse ting. Vi vil være mere erfarne på LANs i næste sæson. Så jeg tror, vi kommer til at gøre mere skade i de kommende turneringer.
Hvad skal der ske næste år, for at I kan komme i slutspillet i de store turneringer og udfordre topholdene?
Jeg tror bare, vi skal arbejde på vores svage maps, for i bedst af en er det let at spille kun ét map, men i bedst af tre mod tier-1-hold er det svært, fordi de også spiller godt på vores map picks, og man skal bare kunne spille alle maps godt. Vi skal bare rette vores fejl på vores svage maps.
B8 var et af de hold, der spillede med fra majorens start den 24. november i stadie 1, og selvom spillerne er lidt udkørte, så føler alex666 ikke, at det gjorde udfaldet mod NAVI.
Jeg tror det ikke, men alle var lidt trætte, fordi vi også havde en uges bootcamp. Så vi har spillet i omkring en måned uden nogen pause. Vi kunne ikke slappe af. Men jeg tror ikke, vi var sådan udmattede, så det påvirkede os.
Nu går vi ind i vinterpausen for jer, og som et af de unge hold, der har imponeret mange, er du bekymret for, at nogle store hold måske vil komme og prøve at købe en af jeres spillere?
Jeg ved det ikke. Jeg tænker ikke over det. Jeg tror, vi beholder rosteren, og vi vil spille med samme holdkort til de næste turneringer.

















