device og resten af Astralis møder NIP i åbningskampen.

device inden NIP-møde: "Et okay matchup for begge hold"

Astralis støder sammen med NIP i majorens andet stadie.

Dust2.dk i StarLadder Budapest Major 2025.

Lørdag skal Astralis spille deres første majorkamp siden den 12. maj 2022.

Op til morgendagens opgør mod NIP har Dust2.dk fanget Astralis' helt egen device, der har givet en status på holdet, inden det hele går løs.

Nu har vi haft en forholdsvis stabil træningsperiode, efter at vi var i henholdsvis Rumænien og Kina, så jeg vil sige, at vi har gjort alt, vi kan, for at være så klar som muligt. I de her Bo1'ere er det vigtigt at være klar fra start og kunne skyde fra sig og ikke bare blive løbet over på et map og så først vågne op i map 2.

Det har jo selvfølgelig været et nøglelement. Som du siger, har det været en meget turbulent sæson. Det har jeg prøvet før i Astralis i de sidste par år. Der sker mange ting altid. Men det er ikke noget, jeg synes skal have lov til at have indflydelse her.

Det hele bliver som bekendt skudt i gang med et Bo1-opgør mod NIP, og derfor ender vetoen nok med at blive et map, som begge hold er gode på.

Og det er Astralis fint tilfreds med.

Hvis man kigger på det objektivt set, så er det jo måske for begge hold et okay matchup. Vetoen er okay for begge hold. Hvis det var en Bo3, så ville vi begge to kunne tvinge hinanden ud på nogle ukomfortable baner, og nu ender vi med, hvad der nok havde været i 3. map i en bedst af 3.

Det tror jeg, begge hold er tilfredse med. Firepower-mæssigt skal vi kunne navigere os rundt i den her kamp. Vi skal ikke lade det blive en kamp, der bliver alt for kaotisk og for hurtig. Vi er nødt til at kunne holde noget struktur i kampen og holde kontrollen. Det er nogle af de elementer, som er vigtige i en sådan kamp.

HUNDEN har nævnt i en podcast for nyligt, at han synes, at de mere taktiske hold ligger ret godt til Astralis, og hvor han faktisk nævnte NIP som et af dem, der kunne passe godt til jer. Er det også sådan, I selv ser det?

Det er jo klart, at man kan sige, at Snappis hold generelt altid er taktisk gode, spiller også struktureret. Jeg vil sige, de har noget x-faktor i forhold til xKacpersky der, som er meget aggressiv og bryder timings og skaber nogle situationer, man måske ikke har spillet særlig meget i træning eller i kampe, så det skal man være klar på.

Men ellers, som du siger, så har de jo en vis form for struktur, og det er klart, at de også kommer ind med en gameplan. Hvad den er, det handler om at prøve at snuse lidt ud i starten af kampen.

Netop det med mappoolen har flere gange været et stort emne omkring Astralis. På det seneste har holdet spillet samtlige syv maps.

Det uddyber device:

En ting er, at med stavn var det et meget aktivt valg, hvor vi følte, at vi kunne undgå nogle af de mega punish picks, fordi vi spillede nogle af de tier 1-turneringer, hvor vi mødte nogle af de bedste hold i verden fra starten af.

Så er det meget nice at kunne fjerne nogle af deres comfort maps og tvinge dem ud på noget, vi er lidt mere komfortable på. Da vi har fået Magisk ind og integreret ham, har vi prøvet det lidt af. Jeg ved ikke, hvor stor en faktor det bliver i starten af den her Stage 2, fordi det er Bo1. Så det er først, når vi bevæger os over i Bo3'erne, at man kan potentielt kan udnytte det.

Ambitioner til majoren

Astralis-mandskabet har ikke sat nogle mål for majoren, men device fortæller, at holdet måske kan nå slutspillet, hvis de spiller med det høje niveau, som de ved, de har.

Ren målsætningsmæssigt har vi ikke været super stålfaste omkring et eller andet. Vi ved, at vores loft er ret høj. Hvis vi kommer ind og spiller nogle gode kampe, så kan vi drive det i hvert fald til næste stadie, måske slutspillet også. Vi har virkelig vist, at når vi spiller sammen rigtig godt, og får sat hinanden godt op, og får navigeret i det, vi kører, og får kørt det, som det skal køres ingame, så kan vi virkelig presse også de bedste hold.

Med det sagt, ved man som tidligere set, at alle kan overraskede ved majores. Det kender han også selv fra dengang, at han og Astralis vandt fire majors.

Så det er jo bare en forhåbning om, at man kan gå ind og levere til det niveau. Det er jo det, vi træner for hele tiden, for ligesom at kunne følge de her protokoller, og forstå hinanden bedre ingame, reagere hurtigere. Så rent resultatmæssigt er der ikke et 'end goal', men det er helt sikkert nogle parametre, som er vigtige for os for at opnå et godt resultat her.

Og det er muligt i majoren; at lave de her wonder results. Selv tilbage i vores tid, hvor vi vandt, der mødte vi også nogle gange nogle sjove hold, selv i finalerne, fordi at spillet og de hold, der er højere forventninger til, har måske lidt højere pres her.

#1(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 22:49
bENTEDENZO
flække.device.......xplaynORG
#2(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 23:41
PineAppleWithCanel
Verdensklasse interview. Dog synes jeg at det er bekymrende at han allerede nu stiller spørgsmålstegn ved om Astralis overhovedet er alsidige nok til at spille imod NIP i en BO3. Især med tanke på de Mappool udfordringer Astralis har haft op til majoren. Jeg håber jeg tager fejl og at Astralis de er der
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.