device spiller sin 17. major i Budapest.

device før majoren: "Jeg har haft en tendens til at ikke arbejde hårdt nok"

Dust2.dk snakkede med Astralis-AWP'eren dagen før majorens andet stadie skydes i gang.

PGL Major Stockholm 2021.

Så langt tilbage i tiden skal man, for at man finde den sidste major, hvor device, som i Budapest spiller sin 17. major, senest var en del af deltagerlisten.

Til mediedagen fortæller den danske superstjerne også, at han op til morgendagens start begynder at kunne mærke major-stemningen.

Det er selvfølgelig mega nice. Nu er vi ikke kommet i gang endnu, men man kan godt mærke, når man sætter SSD op og træner i løbet af dagen i dag, og har sin mediedag, at man glæder sig til at spille.

Da device var til majoren i Stockholm, var det under NIP-banneret, hvorfor hans seneste major under Astralis var tilbage i 2019, dengang holdet vandt majoren i Berlin.

Derfor er det også en tand anderledes at være tilbage, når han ser sig selv som en spiller, der "i hvert fald gerne skulle deltage" i turneringer som majoren.

For mig er det helt klart anderledes, men det er jo ikke så meget på grund af holdet, men mere på grund af, at det er så lang tid siden, at jeg har spillet en major, at det selvfølgelig på en eller anden måde har været inde og påvirke ens selvforståelse.

Man ser sig selv som en spiller, der i hvert fald gerne skulle deltage . Vi har jo kæmpet rigtig mange gange og snublet på målstregen osv. Så jeg vil sige, det er en smule anderledes. Men det føles generelt bare rigtig godt.

Er det sådan, når det er så lang tid siden, at det så også er med sommerfugl i maven? Eller er det noget du måske har haft før ved de store turneringer?

Der er nogle enkelte turneringer, hvor det er skruet op og majoren er en del af dem. Men generelt er det næsten inden alle kampe, så er der jo lidt kriller i maven, og det går lige så stille og roligt væk, når man kommer 'ingame' og kommer i gang. Det synes jeg er et af de fedeste elementer ved at konkurrere.

At ikke arbejde hårdt nok

Over for Dust2.dk fortæller en hudløs ærlig device, at dette år har været et af de sværeste inde på serveren for ham - og det arbejder han på.

Ifølge danskeren har han haft en tendens til at ikke arbejde hårdt nok, hvilket er noget, som han aktivt forsøger at lave om på ved at bruge en del mere tid på spillet.

Jeg tror, at den her sæson, eller måske det meste af året, har været noget af det sværeste ingamemæssigt for mig. Det har jeg været klar over, og det er faktisk noget, jeg har brugt rigtig meget krudt på.

Jeg tror også tidligere, at jeg har haft en eller anden tendens til på en eller anden måde ikke at arbejde hårdt nok; er jeg måske kommet til en konklusion på. Nu har jeg brugt en del mere tid, rigtig meget mere tid på at prøve at lave device 3.0, som jeg kalder det, hvor det er, at jeg skal prøve at redefinere lidt, hvad jeg synes, at en AWP skal kunne.

Uden at afsløre for meget, fortæller device, at det for ham handler meget om at ændre i hans rutiner og intuition, samtidigt med han bruger så meget krudt på det, han kan.

Jeg ved også, at det generelt er sådan, at AWP'en er faldet meget statsmæssigt i niveau, og det er noget af det, som jeg godt kunne se mig selv være med til at prøve at ændre. Det er rigtigt spil-teknisk, om mange ting, som jeg prøver at ændre i min rutiner og i min intuition. Det er noget, jeg arbejder rigtig meget med og prøver at lægge så meget krudt i spillet, som jeg kan lige nu.

Jeg føler, at nu er jeg blevet 30, og jeg vil det rigtig gerne. Jeg tror, at jeg har analytisk en masse at byde på i forhold til tilgangen til det hele.

Hvorhen jeg måske på en eller anden måde er faldet i den fælde, at se en masse demoer og gøre lidt, hvad de andre gør. Der har jeg en idé om, at jeg måske kan prøve at - ikke opfinde den her dybe tallerken - men i hvert fald kigge lidt på det, som jeg gjorde dengang, og arbejde på positionering og hvordan man har mere impact.

Ikke parat til at give op endnu

I løbet af 2025 har både dupreeh og gla1ve indstillet karrieren.

Selvom hans tidligere holdkammerater begynder at lave karriereskift, er det ikke noget, som device selv har planer om at gøre lige foreløbig.

Det er selvfølgelig lidt underligt. Jeg tror, at det er en okay naturlig tidslinje i forhold til, hvordan vores forskellige karrierer har forløbet sig efter Astralis. Det har i hvert fald gjort mig bevidst om, at jeg er nødt til at skrue op i et gear mere, hvis ikke to, for at kunne følge med og være den version af mig selv, jeg gerne vil være.

Men jeg ved også, at jeg er nødt til at have styr på balancen og arbejder personligt med mit eget team, for at kunne presse gassen så meget som overhovedet muligt for, hvad jeg kan, uden at det stresser mig for meget, hvilket selvfølgelig er min akillesehæl på en eller anden måde.

Det har det været i løbet af min karriere i lang tid, og jeg er i hvert fald ikke parat til at give op endnu, og jeg føler som sagt, at jeg har mere at byde på, og jeg er virkelig glad for, at jeg har kunnet indse, at der skal mere til.

#1(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 21:49
Madsen
Stort interview og fedt at han stadig er motiveret for at spille
#2(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 21:55
Bantle
Spændende om han vil lykkedes :D det ville virkelig bryde hele snakken om hans eftermæle, hvis det virkelig lykkedes at slå niveauet et hak op igen og lave en device 3.0, som han selv kalder det.

Tror klart man kan kalde hans tilbagevenden efter et års pause for 2.0 og det var jo mildest talt imponerende. Jeg hepper på den gode mand, for evigt min GOAT ❤️
#3(Med 0 svar)
28. november 2025 kl. 22:01
bimse
Elsker den mand - og fed selvindsigt fordi han skal sgu spille mere, hvis han vil fortsætte på tier1. Håber, at det bærer præg allerede i morgen kl 13. Kom nu ged, kom nu hooxi og kom nu astralis!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.