
blameF efter avancement: "Jeg føler ikke, at vi har spillet mod de bedste hold i Stage 1"
Dust2.dk i StarLadder Budapest Major 2025.
Danske blameF og hans hold fnatic er gået videre til majorens andet stadie efter en 2-1-sejr over br0s NRG. Dust2.dk fangede den danske rifler efter sejren. Det var en glad blameF, der stillede op til interview – dog med målet sat på at løfte niveauet til Stage 2.
Hvordan føles det at gå videre fra første stage?
Det føles godt. Vi er glade.
Vi har ikke spillet vores bedste i denne kamp, men vi var gode på andre parametre end at skyde. Vi var gode til at holde humøret højt og reset efter en hård start på første map. Vi var også gode på de baner, som vi ikke har spillet så meget før, så jeg føler, at vi kan være glade, men vi skal gøre det bedre i næste stadie, hvis vi vil gå igennem.
Kampen mod NRG var fnatics første ikke-brasilianske modstander efter kampe mod RED Canids, Fluxo og Imperial. Dog blev fnatic taget lidt med bukserne nede på Mirage, hvor blameF mener, at NRG havde en brasiliansk tilgang:
I startede med at spille mod tre brasilianske hold og så kommer I mod NRG, som har en god Mirage imod jer, skulle i omstille jer i forhold til spillestilen?
Ikke så meget omstilling. Jeg føler at de spiller den (Mirage red.) lidt ligesom de brasilianske og er meget aggressive. Alle spillerne er klar på at tage risici i runderne, så det skal vi være klar på. Jeg føler mere, at det var os, der overhovedet ikke var klar fra start. Vi spiller nogle dårlige clutches og dårlige runder, der ikke giver mening.
Mange af spillerne - inklusiv mig selv - lavede mange fejl, der gjorde, vi fik en dårlig start. Jeg spillede selv mega dårligt og tog mega dårlige beslutninger, så jeg er bare glad for, at vi gjorde det bedre på andet og tredje map.
Generelt set er blameF og fnatic dog tilfredse med deres præstationer i majorens første stadie:
Jeg føler ikke, at vi har spillet mod de bedste hold i Stage 1, men vi har stadig spillet mod nogle hold, man godt kan tabe til, hvis man ikke er klar fra start.
Målet var helt sikkert også at komme igennem Stage 1. Det er de her hold, som vi gerne vil konkurrere imod og helst slå. Stage 2 bliver sværere, da der er nogle større hunde derinde, men vi er glade for resultatet og for den ekstra hviledag til at forberede os.
Nu har vi vist nogle af de ting, vi har forberedt, men vi har heldigvis ikke spillet så mange forskellige baner endnu, så vi har stadig meget nyt, men det er godt at kunne nå at se det igennem, og se hvad modstanderne har på os inden næste stadie.
Skal niveauet løftes endnu mere for at fnatic skal have en god chance i Stage 2?
Jeg føler niveauet skal løftes lidt, men det kommer også an på modstanderen, for jeg føler, at modstanderen kan komme ind og være kolde. De starter måske deres første Bo1'ere og føler de skal slå fnatic.
Jeg tror, vi har dårligt seed, så jeg føler, vi kommer til at være underdogs i mange kampe. Men som sagt det kan være at modstanderen kommer ind og ikke er klar - de har måske ikke spillet officielle kampe i lang tid og derfor er vi måske varmere - niveauet skal generelt løftes, men det kommer også an på modstanderen.
Majorens andet stadie skydes i gang d. 29. november.


















