
JBOEN og BIG falder i finalen til M80
JBOEN og BIG var lige ved og næsten.
BIG havde chancen for at lukke Dust2, men efter et stort comeback af M80 og en imponerende præstation fra Lake med 31 kills, førte det nordamerikanske hold sit momentum videre til sit eget map pick, som de også vandt.
Kampen startede på Dust2, BIGs map pick. Her havde JBOEN en sløv start, da der gik otte runder, før danskeren fik sit første kill. Han kom dog fint tilbage i kampen, og BIG havde chancen for at tage sejren, da de kom på matchpoint ved 12-7 på CT-siden.
M80 vandt dog fem runder i træk og hev kampen i overtid. Her var M80 bedst og tog sejren 16-13.
Næste map var Mirage, M80s map pick. Det nordamerikanske hold kom stærkt fra start med en 10-2-halvleg på T-siden. BIG forsøgte at komme tilbage i kampen ved at vinde pistolrunden og de efterfølgende to runder.
M80 var dog det bedste hold på dagen og tog sejren på Mirage med cifrene 13-5 og samlet 2-0. Med sejren i DreamHack Knockout Atlanta 2025 har M80 kvalificeret sig til næste sæson af ESL Pro League og vundet 32.000 kroner. BIG må nøjes med trøstepræmien på 19.400 kroner.
























