
ENCE- og HEROIC Academy-spillere anklager russer for snyd
Der er ugler i mosen og regelbrud fra det russiske hold, ROSY, under Exort The Proving Grounds Season 2. Særligt spilleren whsup har tiltrukket sig opmærksomhed på platformen X, efter sejre mod både Dengzoes HEROIC Academy og gla1ves ENCE.
På X har anber fra HEROIC Academy delt to klip af whsup, hvor de mener, det er tydeligt, at spilleren snyder. Opslaget er blevet retweetet af gla1ve, mens sdy direkte har anklaget whsup for snyd i et separat opslag.
Kontroversen er opstået, efter at ROSY har slået både HEROIC Academy, Fire Flux, AMKAL og senest ENCE, som de sendte ud i Ro16. ROSY er nu klar til kvartfinalen. Du kan se de omtalte klip og sdys kommentar herunder:
Muligt regelbrud med kameraer
Det er ikke kun "gode timings" og mærkelige beslutninger, der har fået spillerne til at reagere. Ifølge Dengzoe har ROSY-holdet også brudt det officielle regelsæt for Exort: The Proving Grounds Season 2, specifikt regel 4.111 omkring kameraforpligtelser.
Dengzoe udtaler til Dust2.dk:
Når man ser VOD på streamen, kan man se at spillerens cams enten ikke har været placeret korrekt, eller har været slukkede i perioder, selvom det fremgår i reglerne at de skal være tændt og vise hele deres skærm under hele kampen.
Det er for dårligt af turneringsarrangørerne.
Se de omdiskuterede og relevante regler i faktaboksen nedenunder:
Regel 4.111 – Kameraforpligtelse:
-
Kameraet skal være tændt senest 10 minutter før kampstart.
-
Kameraet må slukkes mellem baner, men skal være tændt igen senest 5 minutter før næste bane begynder.
-
Kamerafeedet skal være rent og korrekt placeret, så både spilleren og skærmene er tydeligt synlige. Turneringsarrangøren har vist et billede som eksempel i regelsættet.
-
Manglende overholdelse medfører desuden økonomiske bøder.
5.5.5. Anti-cheat
-
Alle spillere skal bruge Akros Anti-Cheat-software for at komme ind på serveren.