AntyVirus er træt af at blive beskyldt.

Anklaget for snyd af ENCE: "Vi spillede hele turneringen med kameraer"

En af spillerne fra M1 har været på tasterne i forbindelse med anklager om snyd fra ENCE.

Kort før ENCEs finale mod M1 i turneringen YGames Pro Series 5 onsdag aften kom ENCE med en større udmelding, hvor de anklagede det polske mandskab for snyd.

I den forbindelse har AntyVirus fra M1 været på tasterne på X, hvor han har udvist frustation over den finske organisations kommentarer.

Ifølge den 22-årige polak har hele holdet nemlig spillet med kameraer under hele turneringen, så admins har kunne se, hvad der er foregået på deres skærme.

Det er en joke, at en organisation virkelig deler sådan noget her. Vi spillede hele turneringen med kameraer og nåede alligevel til finalen. Stop med at ødelægge vores omdømme.

Til trods for en dårlig start på finalen endte gla1ve og resten af ENCE med at vinde opgøret med 3-1 og blev derfor 80.000 kroner rigere.

#1(Med 8 svar)
5. juni 2025 kl. 10:34
Bantle
Det siger meget om tilstandene i online cs, når beskyldninger/forsvar flyver frem og tilbage mellem holdene.
Alt i alt forstår jeg virkelig godt frustrationerne for et hold som ENCE, der kæmper indædt for at komme op til de rigtig spændende turneringer, men bare er fanget i et lag af folk der matchfixer, waller eller får observer-koder ind af bagdøren. Hvorvidt deres anklage i det her tilfælde er rigtig, er jo som altid svært at vurdere. Men jeg kan forestille mig at de er godt trætte af at støde på mystiske online hold, hvor man bare hele tiden er i tvivl om hvorvidt man er blevet læst taktisk eller af en gut med et øje på radaren.
#2(Med 7 svar)
5. juni 2025 kl. 12:07
Hunt
Tænker også det er super nederen at sidde og grinde på livet løs i tier 3-4 cs, endelig komme igennem en åben kval til et tier 2 online event, give den alt for at vinde og få flere vrs kampe.

For at have ence spillere sidde og tude over det, fordi ence ikke kommer med samme motivation til et online tier 2 event.

Måske ence bare ikke er bedre end tier 2-3 cs og skal stoppe med at tude over det.
#3(Med 6 svar)
5. juni 2025 kl. 12:16
Unlucky-Luke
eller også skal man gøre mere og efterhånden forstå at der har været ekstrem meget cheat i online turneringer på pro scenen. Masser af elendige hold som sjovt nok intet kan til lan, men online har de kunne læse spillet til perfektion.
Som det har været omtalt tidligere fra flere orgs burde det være et krav at der er total kamera overvågning som admins kan se hele tiden. Altså kamera der filmer hele rummet de sidder i så man kan se alt hvad der er og forgår.
Radar cheat har været et kæmpe problem længe....
#4(Med 5 svar)
5. juni 2025 kl. 12:24
Hunt
De har haft kamera på i hele tuneringen.

Ence vandt finalen, var det så pga radar hack? Eller der er det bare pure skill nu?

De eneste som har klaget var ence efter de tabte til dem i swiss stage.. En kamp hvor ence kommer ind til en random kamp for dem og taber, nok ikke super motiveret, mens M1 kommer ind igennem en åben kval, får lavt seed og skal møde ence, de er nu mega motiveret fordi det kan give et kæmpe boost at slå et hold i top idk 30-40 som ence er. De går ind til den kamp som var det deres major.

Når cs er så momentum baseret og det ene hold kommer med fuld motivation og det andet ikke gør, så er det ikke nogen super stor overraskelse at ence taber.

Forestil dig XI eller Masonic fra powerligaen kommer igennem en åbel kval til en cct, møder betboom, nummer 33 i verden, vinder og vi sidder her og er glade, men betboom sidder og påstår det bare er pga radar hack de tabte til masonic. Er du så også lige så hurtig til bare at kalde snyd? Eller ville det være noget andet..?
#5(Med 3 svar)
5. juni 2025 kl. 13:11
warwhale
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Men du har godt set videoen ikke?
#6(Med 2 svar)
5. juni 2025 kl. 14:15
Hunt
Kan du lige forholde dig til hvad jeg skriver?

En random video gør ikke forskellen, bare se på smoke kills. Jeg kan finde 50 videoer af prime astralis smoke kills, det ser også underligt ud. Men derfor sidder jeg ikke og tuder "astralis snyder".
#7(Med 0 svar)
5. juni 2025 kl. 14:33
esportEagle
Helt enig Hunt. Ynkeligt alle de anklager der kommer asap et "mærkeligt" smoke kill kommer. Vi ser sådanne kills i SAMTLIGE T1 kampe. Så come on. At sidde og tude over M1 i netop denne turnering, giver absolut ingen mening. Har de været under "radaren" før og er det endnu? Ja bestemt. Men giv da holdet lidt kredit for, netop denne gang at være dækket ind under, at admins kunne fange dem i "snyd" hvis det endelig var/er det.

Vi kan da starte på at kigge lidt på Zero Tenacity. Lad os se hvad de kan med kamera bag sig ;-) Kan ikke vente.
#9(Med 0 svar)
5. juni 2025 kl. 19:23
d0kz
Guld Sæsonkort Sæson 15
Gå ind og se demoen mod sashi de havde for ikke så længe siden. De både cheater og matchfixer. Mon ikke de smed -8,5 på den kamp. De er en cancer for scenen og skal ikke have den mindste sympati
#8(Med 0 svar)
5. juni 2025 kl. 17:40
Unlucky-Luke
Sjovt du altid skal sætte det op som om man er kæmpe fan fordi man er enig i noget et hold gør.
Fakta er at der har/måske stadig er cheat i online turneringer.
Der har været meget kritik i flere af dem fordi der netop ikke kamera der viser hvad der foregår i rummet. Det er ikke nok at filme deres skærm.
Jeg siger ikke de snyder og jeg er bedøvende ligeglad med hvem der vinder så lang tid det er 100% fair play.
BTW har flere org's jo givet udtryk for at der forgik noget mistænksomt.

Kom nu ind i kampen hunt 😁
Læs igen.... jeg kalder ikke snyd.
Jeg vil have at der ikke er tvilvt og det er op til dem der afholder og det er pt. Stadig ille godt nok.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.