
StarLadder løfter sløret for deltagere til StarSeries Fall 2026
StarLadder StarSeries Fall 2026 løber af stablen fra den 17.–20. september, og indtil videre er halvdelen af holdene fundet. Fire hold har nemlig takket ja til StarLadders invitation: Vitality, NAVI, FURIA og MOUZ.
De resterende fire hold skal findes gennem lukkede kvalifikationer - herunder to europæiske, et sydamerikansk og et nordamerikansk hold.
Flere danskere skal dyste om en plads til StarLadder StarSeries Fall 2026 i den lukkede europæiske kvalifikation, hvor første- og andenpladsen kvalificerer sig.
I den europæiske kvalifikation, hvor ingen deltagende hold endnu er bekræftet, finder vi nemlig Astralis ud fra de forudsigede invitationer gennem VRS‑rangering.
Derudover er Tausons GamerLegion også forventet at deltage, samt JBOENs FaZe, blameFs BIG og de tre danskere Snappi, sjuush og stavn på NIP.
Den lukkede europæiske kvalifikation skydes i gang tirsdag den 21. juli og slutter den 26. juli.















