AaB og Preasy indleder et samarbejde.

Preasy og AaB indgår ambitiøst samarbejde: Første mål er top 100

Et nyt partnerskab ser dagens lys, da Preasy og AaB nu bliver samarbejdspartnere.

Samarbejdet Preasy x AaB bliver nu en realitet, og de to organisationer drømmer om at komme i toppen og være blandt de bedste i Danmark.

Torsdag eftermiddag annoncerede organisationerne, at holdene påbegynder et samarbejde.

Preasy er stolte af at annoncere et nyt strategisk partnerskab med AaB, som markerer begyndelsen på en ambitiøs rejse mod at styrke det danske esport-økosystem og opbygge et fællesskab, der kan konkurrere på allerhøjeste internationale niveau i Counter-Strike., lyder det i opslag på det sociale medie X fra Preasy.

Målet er klart. De vil bryde ind på den internationale scene og samtidig etablere sig som en af de stærkeste danske aktører.

Målet for det nye hold er at spille med på højt niveau i både nationale og internationale turneringer og etablere sig som et top 100-hold globalt som første konkrete milepæl. Vi tror på, at vejen til den internationale scene begynder med et stærkt og dedikeret fundament herhjemme – og det fundament er vi nu i gang med at bygge.

Samarbejdet rækker dog ud over elitesport. Organisationerne lægger stor vægt på at styrke den danske esports-økosystem og vil fortsat forankre sig i den danske scene med fokus på talentudvikling og fællesskab.

Men dette partnerskab handler om mere end elitesport. Et centralt fokus er at styrke græsrodsesporten ved at bruge elitedivisionen som inspiration for børn og unge til at engagere sig i struktureret og organiseret esport. Vores mål er at fremme esport som en sund, inkluderende og fællesskabsdrevet aktivitet, ligesom traditionel sport, og at bygge et stærkt fundament, der fremmer langsigtet engagement og talentudvikling.

Sommeren vil blive brugt på at finde det rette mandskab til projektet. Organisationerne er allerede i dialog med flere spillere og forventer at teste og sammensætte holdet løbende.

I første omgang har de allerede et midlertidigt hold klar til at spille de kommende kampe. Spillere, der næsten alle har prøvet at være i Preasy.

Holdet består indtil videre af:

  • Danmark Equip

  • Danmark Viggo

  • Danmark Tubsy

  • Danmark bekker

  • Danmark Boye
    --

  • Danmark Griller (Stand-in)

#1(Med 5 svar)
26. juni 2025 kl. 19:48
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Top 100 lyder da ikke særlig ambitiøst
#2(Med 1 svar)
26. juni 2025 kl. 19:54
Nazary95
Første mål skulle der stå :)
#4(Med 0 svar)
26. juni 2025 kl. 20:20
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fair, men lyder stadig ikke som meget 😅
#5(Med 2 svar)
26. juni 2025 kl. 20:56
Heertz
Top 100 på valveranglisten er i den grad et ambitiøst delmål. Det udløser invites til alverdens fede turneringer :)
#9(Med 0 svar)
26. juni 2025 kl. 23:09
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvilke fede turneringer er det? Spørger af ren nysgerrighed.
#10(Med 0 svar)
26. juni 2025 kl. 23:15
zwank
Nextlevel sarkasme eller? Den er fandeme svær at spotte
#3(Med 3 svar)
26. juni 2025 kl. 20:09
larzN
Hvordan skal det nogensinde kunne løbe rundt i længden?
#6(Med 2 svar)
26. juni 2025 kl. 21:00
Heertz
Det er nok i virkeligheden ganske få hold der løber rundt i esportens verden. Dog er dette projekt båret af frivillighed og ildsjæle både blandt spillere, stab og i AaBs organisation. Det kan man komme meget langt med.
#7(Med 1 svar)
26. juni 2025 kl. 21:30
larzN
Så spillerne får ingen løn, eller anden betaling?
#8(Med 0 svar)
26. juni 2025 kl. 21:44
Heertz
Der er skrevet i opslaget at der henover sommeren bliver sat et hold.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.