tAk og G2 Ares vandt Kaysan + Betya Showdown.

G2-dansker vinder akademiturnering

Junyme og G2 Ares vandt Kaysan + Betya Showdown.

G2 Ares sikrede sig titlen med en 2-0-sejr over FaZe up Next i finalen.

Turneringen havde otte akademihold på deltagerlisten, hvoraf tre havde en dansker på holdkortet. Det var G2 Ares med Junyme, MOUZ NXT med Nikodeon og Falcons Force med clockzi. FaZe up Next havde ingen danske spillere, men blev trænet af den danske coach gade.

Turneringen blev spillet i et knockoutformat med bedst-af-en-kampe i kvart- og semifinalerne, inden finalen blev afviklet som en bedst-af-tre.

Alle hold med danske spillere vandt deres kvartfinaler, hvilket gav semifinalerne G2 Ares mod Falcons Force og MOUZ NXT mod FaZe up Next.

Både G2 Ares og FaZe up Next tog komfortable sejre i semifinalerne og skulle dermed mødes i finalen.

Her var der dog ingen tvivl om, hvem der var det bedste hold. Junyme og kompagni dominerede fra start til slut og gjorde kort proces med gades mandskab. De vandt finalens to maps med cifrene 13-4 og 13-6 og kunne dermed løfte trofæet.

Alle resultater fra turneringen findes her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.