Inspire forlader MASQ.

Endnu en spiller stopper i MASQ

Svingdøren er åben i MASQ, som for anden dag i træk skiller sig af med en spiller.

Denne gang er det Inspire, som smider masken.

Det offentliggjorde mandskabet på det sociale medie X torsdag.

Onsdag var det redeye, som forlod holdet, og nu er det så Inspire, der stopper.

Inspire skiftede til MASQ for lidt over to måneder siden. Her spillede han med i POWER Ligaen, hvor MASQ endte på en fjerdeplads ved LAN-slutspillet.

Danskeren har tidligere repræsenteret organisationer som Atlantic, XI og Flames Ascent samt flere andre mandskaber i POWER Ligaen.

MASQ er med afgangen af de to spillere nu nede på tre aktive spillere på holdkortet.

MASQ er nu:

  • Danmark Z1noz

  • ToBy

  • superfilik
    --

  • Danmark BlocH (Bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.