
FOKUS fuldender holdet med svensker
FOKUS henter jocab og forlænger lånet af ztr. Det meddelte organisationen torsdag aften i et opslag på X.
jocab kommer ombord fra svenske Johnny Speeds og har også en fortid hos NIPs talenthold. Den 21-årige svensker overtager pladsen fra volt, der skifter til INFINITE.
FOKUS fortsætter også med ztr, der er på lån fra GamerLegion. Lånet udløb ellers i sidste måned, hvor FOKUS tog afsked med ztr. Den unge svensker ser dog ud til at få endnu en sæson med FOKUS, efter han tilsluttede sig holdet tilbage i februar.
Tidligere på ugen måtte FOKUS sige farvel til Jorko, der skiftede til Liquid. Bulgaren blev erstattet af finske podi og med de to svenskere, er holdkort nu faldet på plads.
Holdet får sin officielle debut ved BLAST Bounty i næste uge. Fredag aften skal de som nummer 10 vælge deres første modstander i Bounty-turneringen.
FOKUS består nu af:
-
Matheos -
Banjo -
podi -
jocab -
ztr
--
kuben (Coach)















