AaB mangler nu et hold til næste sæson af 1. division.

1. divisionshold går i opløsning

AaBs søger nye spillere efter førsteholdet er gået i opløsning.

AaBs førstehold, der deltog i den seneste udgave af POWER Ligaens 1. division, er gået i opløsning.

Det står klart efter fire spillere samt træneren hver især har meddelt på X, at de forlader organisationen.

I et opslag gør AaB det også klart, at de nu søger nye spillere til 1. divisionsholdet.

AaB Esport søger nye spillere til vores nuværende main lineup, skriver AaB.

Vi vil gerne sende en stor tak til alle spillerne i det nuværende lineup. Det har været en fornøjelse at følge jer – både på og uden for serveren. Høj arbejdsmoral, stærkt fællesskab og ikke mindst fem fantastiske personligheder som vi har været stolte af at have med i AaB-trøjen gennem de seneste sæsoner.

Er du klar til næste skridt og har lyst til at blive en del af holdet?

m0vski-, N4XX1$, Fröhlich og SaMsinG har alle meldt ud, at de forlader organisationen og søger nye veje. fa1th er den eneste spiller på holdet, der endnu ikke har meldt ud, om han er ude eller inde, hvorfor AaB altså potentielt står overfor at skulle finde hele fem nye spillere til deres plads i 1. division.

Uanset hvad er det klart, at organisationen skal have gang i en større genopbygning frem mod efterårssæsonen. Og det bliver også uden deres træner Macho, som ligeledes forlader skuden.

Eftersom AaB står foran store ændringer/genopbygning, har jeg valgt ikke at forsætte under de rød-hvide farver.

De sidste sæsoner har været for ustabile og turbulente for at kunne lykkedes med det, jeg vil som træner, skriver Macho på X.
En lang pause giver mulighed for et reset. Tak Aab og team!

AaB endte på en sjetteplads i tabellen i den forgangne sæson, hvorfor de undgik nedrykningsspillet men altså heller ikke kom i nærheden af oprykning i denne omgang.

Det selv samme hold var dog ganske tæt på oprykning i årets første sæson, hvor de lå á point med Prestige i 1. division og akkurat missede oprykningsspillet.

AaB bestod af:

  • Danmark m0vski-

  • Danmark N4XX1$

  • Danmark Fröhlich

  • Danmark SaMsinG

  • Danmark fa1ith
    --

  • Danmark Macho (Coach)

#1(Med 0 svar)
17. juni 2025 kl. 10:08
TrusseDK
Jeg tænker, at det er oplagt efter, at AaB Main var spået en top 3 placering inden sæsonens start.
Det er en skam, for det er nogle gode gutter og herlige fyre, men sådan er det game.
#2(Med 0 svar)
17. juni 2025 kl. 12:26
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Spændende at se hvor de gutter ender henne. Der er helt sikkert noget potentiale i dem som de ikke helt fik forløst som core. Kæmpe opgave for AaB nu at få opbygget er helt nyt hold!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.