gla1ve skal til København.

Én spiller fra Astralis' storhedstid skal til majoren

Ingen dupreeh, ingen device, ingen Magisk og ingen Xyp9x.

Fredag eftermiddag var uden tvivl et af de mest skuffende øjeblikke i Astralis' tid som organisation, da den danske esportmastodont glippede majoren i Danmark efter et nederlag til seized og resten af 9 Pandas.

Dermed blev det også slået fast, at gla1ve som den eneste fra Astralis' storhedstid stiller op til den allerførste major i Danmark, når holdene til marts skal spille om at indtage Royal Arena og skrive deres navne i historiebøgerne.

Mens device glippede den danske major-drøm med Astralis, formåede dupreeh heller ikke at holde liv i sin major-rekord, da han sammen med Preasy blev sendt hjem af Guild Ealges.

For en uge siden led Magisk og zonic samme skæbne med Falcons-mandskabet, da de tabte med 1-2 til russiske AMKAL. Til sidst, men ikke mindst, tager Xyp9x som bekendt stadig plads på bænken i Astralis.

Anderledes gik det dog for sig for gla1ve, der, sammen med sine polske holdkammerater, bookede en plads til majoren i Danmark. En succes, der fik gla1ve rørt til tårer.

Hvis man for et halvt år siden havde sagt, at gla1ve ville være den eneste fra Astralis' storhedstid, der skal til den allerførste major i Danmark, havde folk nok kigget skævt på én.

Men det er nu realiteten.

Udover gla1ve skal også ECSTATIC og Heroic til majoren i København. Det første stadie til turneringen begynder den 17. marts, mens det hele afgøres den 31. marts.

#1(Med 2 svar)
23. februar 2024 kl. 20:02
panzerlas
Kom så for fanden Glaive, giv den gas...... Vi er mange der er bag dig.
#2(Med 1 svar)
23. februar 2024 kl. 20:05
Hunt
Mere eller mindre samtlige 37 millioner polakkere er i hvert fald :)
#3(Med 0 svar)
23. februar 2024 kl. 20:06
panzerlas
Ja dem tænkte jeg nu ikke engang på! Så ja, rigtig mange.....
#4(Med 2 svar)
23. februar 2024 kl. 20:22
JakobHelms
Endda med nok det mindst stjernespækkede lineup bag sig, af de 4 deltagende tidligere Astralis-spillere fra guldfemmeren :-). Det er sgu ret godt klaret. Jeg glæder mig til selve majoren, jeg tror faktisk godt, at vi kunne se ENCE i hvert fald klare sig til andet stadie, og måske endda arenaen.
#5(Med 1 svar)
23. februar 2024 kl. 20:36
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Synes alligevel dycha og hades hiver ENCE over Preasy, hvis man ser bort fra de tidligere Astralis-spillere selv.
#6(Med 0 svar)
23. februar 2024 kl. 21:03
JakobHelms
Hov ja, jeg trak gla1ve fra, men ikke Dupreeh. Det gav ikke meget mening. RoeJ har trods alt også nogle solide majorbedrifter bag sig, men ja, nok ikke nok til at opveje de to.
#7(Med 0 svar)
23. februar 2024 kl. 21:55
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg havde afskrevet glaive. Jeg tog fejl. Stort tillykke. Du er en kæmpe chef!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.