JBOEN og FaZe er klar til BLAST Bounty 2026 Season 2 Finals.

JBOEN-dominans: FaZe videre til LAN-finalerne på Malta

På det første map mod DENDELE døde JBOEN kun én gang.

FaZe er det første hold sikret en tur til Malta.

Lørdag middag har JBOEN og resten af FaZe nemlig besejret brasilianske DENDELE med 2-1 og dermed sikret sig den første af otte pladser til LAN-finalerne i BLAST Bounty.

Og det skete på dominerende facon.

På opgørets første map, Nuke, gik JBOEN og kompagni til pause foran med hele 10-2 på CT-siden. Og her døde den danske AWP'er kun en enkelt gang over de 12 runder.

FaZe fik hurtigt lukket mappet, efter at holdet vandt pistolrunden efter pausen. Det banede vejen mod en stensikker 13-2-sejr, og heller ikke i disse tre runder blev JBOEN dræbt. Danskeren endte med en imponerende rating på 2.04.

DENDELE fik vist en del flere tænder på Mirage, hvor det var en tæt affære hele vejen igennem. I de døende runder endte DENDELE dog med at tage mappet og sikre et tredje map.

Det hele skulle afgøres på Cache, hvor holdene var helt lige i første halvleg, men efter sideskiftet var der ingen tvivl om, at FaZe var det bedre mandskab.

I løbet af lørdag bliver yderligere tre hold bekræftet til LAN-finalerne på Malta. De sidste fire hold bliver fundet i løbet af søndag.

DENDELE
1 - 2
FaZe
Alle maps
DENDELE K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Brasilien Victor 'gafolo' Andrade 43 - 43 +0 71.4 67.2% 1.08
Brasilien Danilo 'doc' Barros 34 - 41 -7 70.7 67.2% 1.00
Brasilien João 'koala' Pfeffer 33 - 38 -5 64.7 62.1% 0.93
Brasilien Daniel 'rdnzao' Monteiro 26 - 44 -18 57.6 63.8% 0.75
Máximo 'maxxkor' Cortina 25 - 43 -18 51.1 58.6% 0.59
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Jakub 'jcobbb' Pietruszewski 49 - 35 +14 85.9 75.9% 1.40
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 40 - 33 +7 75.5 74.1% 1.17
Danmark Jason 'JBOEN' Boe Nielsen 48 - 28 +20 76.7 72.4% 1.16
David 'frozen' Čerňanský 36 - 31 +5 77.5 79.3% 1.12
Ryan 'Neityu' Aubry 36 - 35 +1 74.9 79.3% 1.05
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.