Der var dømt langt kram mellem Magisk og dupreeh efter kampen (Foto: Screenshot fra ESL's stream)

Danske stjerner reagerer: Jeg fatter det ikke

Vitalitys to danske spillere har savnet den følelse, de sad med i nat.

Det var ikke til at tage fejl af, at nattens sejr i ESL Pro League betød rigtig meget for Vitalitys spillere og træner, der i alt består af tre danskere.

Der blev jublet igennem, da sejren kom i hus efter en over syv timer lang finale, mens spillerne efterfølgende reagerede med meget glade tweets.

Jeg fatter ikke, at jeg rent faktisk står her igen, starter dupreeh sit tweet, efterfulgt af en grædende emoji, hvorefter han fortsætter:

ESL Pro League vindere. Jeg er så stolt af holdet. Alt det hårde arbejde gav virkelig pote. Det er stadig ikke perfekt. Der er meget arbejde forude. Men det her, det var fantastisk.

Også Magisk var hurtigt på banen med et par tweets, hvor han slog fast, at han virkelig har savnet at løfte et trofæ.

Sindssygt. Fucking sindssyg mental styrke af det her hold. Vi gav aldrig op, og vi stoppede aldrig med at tro på det. Jeg er så vanvittigt stolt af det, vi gjorde i dag. Det var alt for lang tid siden, at jeg sidst løftede et trofæ, skrev Magisk i et tweet, hvorefter han fulgte op med følgende:

Dette er en følelse, jeg har villet have i lang tid. Vi har kæmpet hårdt for det her. Til alle jer, der har støttet os, af hele mit hjerte tak.

Holdets danske træner, zonic, reagerede også på Twitter umiddelbart efter kampen, hvor han primært havde behov for at rose spillernes arbejde og lykønske dem med sejren.

Herunder kan du se jublen lige efter kampen, hvor Magisk og dupreeh sprang i armene på hinanden til et meget langt kram.

#1(Med 0 svar)
3. oktober 2022 kl. 09:01
RasmusRoev
Fortjent! Man kan kun unde de gutter det! :)
#2(Med 0 svar)
3. oktober 2022 kl. 15:02
_Jeppe_
Goosebumps! Dejlig følelse, at se duppe og magisk endelig lykkedes med dét de har bestræbet sig efter siden deres skifte. Vigtigt for dem, at få bekræftet, at de valgte rigtigt.
#3(Med 0 svar)
3. oktober 2022 kl. 16:49
Unlucky-Luke
Mega fedt, stort tillykke drenge. Så fortjent. <3
#4(Med 0 svar)
3. oktober 2022 kl. 17:54
MrBlond
Fortjent!! Intet andet
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.