Vorborg skiftede for nylig Copenhagen Flames ud med Evil Geniuses.

Flames afslører: Laver akademihold

Copenhagen Flames har afsløret, at de er i gang med at lave et akademihold.

Med de mange ændringer i baglandet og på holdet hos Copenhagen Flames, har Steffen Thomsen, som er CEO, og tekzinz, den nye Head of Esports, delt sine tanker og sat ord på Flames-projektet.

Det har de gjort i en video på Twitter.

I videoen snakker Steffen Thomsen blandt andet om organisationens fokus på kvindescenen samt deres nye førstehold.

Det var dog ikke noget af dette, der tog fokus i videoen, da Steffen Thomsen afslører, at de er i gang med at lave et akademihold.

Vi vil gerne introducere et akademihold, hvor vi håber på, det kan være et hold, der kan spille og være på et niveau, så de kan bruges på førsteholdet. Både som stand-ins, men på lang sigt have potentiale til at slutte sig til førsteholdet, siger Steffen Thomsen og fortsætter:

På den måde har vi nogle kulturbærere, der kommer fra akademiholdet, som kan blive rykket op uden de store problemer, så de forstår, hvordan det er, at vi gerne vil spille Counter Strike, hvad er filosofien, hvad er vores træningsprincipper; alle de ting er inde på huden, inden de bliver gjort til en del af holdet.

Man vil også se, at vi i forhold til stand-ins så vidt muligt vil bruge vores akademispillere. Det er helt klart en ambition, at det er noget, der ikke bare er sat i verden for at sige: "nu har vi et akademihold, og vi håber en dag, at én af dem kan blive til noget". Der skal være en plan med det, og de skal levere nogle resultater. Vi skulle gerne også kunne have noget international effekt.

Copenhagen Flames' nye førstehold har deltaget i de to første, åbne kvalifikationer til majoren uden avancement.

#1(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 21:46
Gilborg
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Speedie? På lineuppet
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.