
POWER Liga-hold siger farvel til coach
MASQ, som i weekenden spillede ved POWER Ligaens LAN-finaler i Odense og tog en fjerdeplads, skal på udkig efter en ny assistenttræner, da briten GrimyRannarr skifter væk.
Ifølge den danske organisation på X har den 23-årige coach fået en mulighed på et andet hold, hvor han skal være cheftræner. Det er ikke afsløret, hvem det er.
GrimyRannarr har været omkring det danske mandskab som assistenttræner, siden det blev stablet på benene for to måneder siden.
Inspire og kompagni skal derfor på udkig efter en ny coach. Heldigvis for dem er sommerferien ved at nærme sig, så der er ingen stress med kommende turneringer.
I POWER Ligaen tabte MASQ bronzekampen til STATE, efter at holdet blev elimineret i semifinalen af Washed, der som bekendt endte med at gå hele vejen og løfte trofæet.
MASQ er nu:
-
Inspire -
redeye -
Z1noz -
ToBy -
superfilik -
nikiodoz (Coach)
-- -
BlocH (Bænket)






















