
Ventetiden er ovre: Majorslutspillet starter i dag
I aften går det for alvor løs i Köln.
Tusindvis af fans indtager Lanxess Arena, når majorens to første kvartfinaler skal spilles.
Det hele går løs klokken 15.45, når tyrkerne fra Aurora skal møde en af majorens helt store overraskelser i form af BetBoom, der har slået FUT, Falcons og MongolZ i Köln.
Aurora har på deres vej til slutspillet fået skovlen under Monte, G2 og 9z, mens Spirit, som ikke har tabt en kamp endnu, blev det eneste nederlag til MAJ3Rs tropper.
Dagens anden kvartfinale byder på et sydamerikansk derby, når en af de andre helt store overraskelser, 9z, skal forsøge at besejre FalleN og resten af FURIA.
FURIA gik ubesejret gennem det tredje stadie med sejre over BetBoom, MOUZ og B8, hvorimod 9z skulle ud i fem kampe, før slutspillet blev sikret.
Meget imponerende fik sydamerikanerne slået Vitality og PARIVISION, mens The MongolZ endte med at blive det tredje hold, der blev besejret.
Fredag aften skal de to andre kvartfinaler afvikles. Her støder Spirit sammen med G2, hvorefter Falcons og Vitality krydser klinger.



























