Kristou vandt samtlige AWP-dueller på første map, der gik danskernes vej.

AGF har ryggen mod muren

Danskerne faldt til Finest på det afgørende map i Elisa Regionals Winter.

AGF hænger i en tynd tråd, da de tirsdag aften missede chancen for at nå den lukkede kvalifikation til Elisa Invitational Winter.

Danskerne måtte nemlig se sig slået af europæiske Finest i Regionals-stadiet, hvor de nu har en 2-2 score i swiss-gruppen, hvorfor det kræver en sejr i den sidste kamp for at gå videre.

Falder til Finest

Opgøret mellem AGF og Finest startede ud på Inferno, hvor Kristou i den grad var mødt kampklar op på serveren. AWP'eren førte an med en svimlende 1.53 rating på mappet, der endte i dansk sejr.

Finest sad ellers længe på føringen, men ved stillingen 9-13 vågnede AGF for alvor på CT-siden og løb med syv runder i streg for at tage sejren for næsen af det europæiske projekt.

anarkez og co. fik dog hurtigt rystet nederlaget af sig, da de ikke lod danskerne få et ben til jorden på deres mapvalg Overpass. Finest lagde ud med at vinde de første syv runder på T-siden og fortsatte det dominerende spil, indtil sejren var i hus.

Afgørelsen faldt derfor først på Ancient, hvor de to hold fulgtes ad frem til 21. runde. Her indsatte Finest en slutspurt og gjorde krav på det afgørende map. Særlig svenske kreaz skød fra sig, da han præsterede en ADR på 105.3 samt 29 kills på mappet.

Finest
2 - 1
AGF
Alle maps
Finest K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Sverige Rasmus 'kreaz' Johansson 59 - 43 +16 80.8 76.6% 1.24
Martin 'mar' Kuyumdjiev 46 - 38 +8 71.7 84.4% 1.21
Sverige Robin 'robiin' Sjögren 48 - 42 +6 77.5 75.3% 1.18
Kristjan 'shokz' Jakobson 56 - 46 +10 75.0 74.0% 1.16
Guy 'anarkez' Trachtman 55 - 44 +11 61.3 70.1% 1.11
AGF K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Kristoffer 'Kristou' Aamand 50 - 47 +3 73.1 66.2% 1.06
Danmark Magnus 'Nodios' Olsen 45 - 55 -10 68.1 67.5% 0.94
Danmark Christian 'Buzz' Andersen 38 - 56 -18 67.8 61.0% 0.81
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 40 - 54 -14 61.2 63.6% 0.79
Danmark René 'cajunb' Borg 38 - 53 -15 56.2 58.4% 0.73

Finest er dermed videre til den lukkede kvalifikation til til Elisa Invitational Winter 2021, mens danskerne får en sidste chance for at kvalificere sig, når Regionals-stadiet afgøres på torsdag.

Her skal AGF forsøge at tage den afgørende tredje sejr for at kunne tilslutte sig blandt andre Finest i den lukkede kvalifikation.

#1(Med 3 svar)
7. december 2021 kl. 23:18
leandr
Største danske cs fiasko i 2021 må vel gå til AGF? Fuldtidshold hele året og har ikke været i nærheden af et godt resultat eller i top 50? De to første sæsoner af POWER/Elgiganten ligaen kommer de ikke engang i playoffs, og i denne bliver de totalt skudt ud i kvartfinalen. Godt nok vildt AGF vil blive ved med at sponsorere dette projekt!
#2(Med 0 svar)
8. december 2021 kl. 10:29
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er ikke nemt resultat mæssigt. :S
#3(Med 1 svar)
8. december 2021 kl. 14:14
zyh
Det er i hvert fald penge givet forkert ud, men det er også nemt at fremstå som idioter, når de reelt giver en god mulighed for fuldtids cs. De har måske heller ikke haft lige så meget held med projektet som Copenhagen Flames har haft i flere omgange. Det er en god sæson og nogle gode præstationer, så havde det set anderledes ud. Dog må man også bare erkende, at med så lang tid, så burde resultaterne også have været bedre end hvad det har ført til og det tror jeg også godt spillerne selv er klar over.
#4(Med 0 svar)
8. december 2021 kl. 19:44
sam_
Altså man må se på det fra deres side, de henter en spiller ind i CajunB som ikke har callet før, de henter Kristou ind som tidligere på AGF har løftet holdet, bliver hentet til North og har en pause på hvad, et halvt år? Nodios der kommer fra et par gode hold og som har været "rising" ift. niveau imo. Dog har du så fr0slev og cabbi hvor det har virket som om der er et rolle clash. Buzz kommer nu ind fra AaB uden meget erfaring på top niveau.

AGF har hevet folk til sig uden at prøve om folk kunne sammen mht. roller. Det er sku ikke nemt at hive folk fra forskellige hold når der er kontrakter indvolveret.

Men vil give enhver ret i det ikke er gået som nok nogen havde regnet med. De fleste spillere sagde jo også de forventede AGF og kristou var MVP. Det er ikke sket og der er bare nogle personer der ikke levere i deres HLTV kampe på consistent basis.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.