
Kasper Hvidt: "Der er altid usikkerheder"
Det er ved at være en uge siden, at Danmarks førende hold, Astralis, tilføjede den tidligere Heroic-spiller, es3tag, fra og med den 1. juli. Utraditionelt vil es3tag ikke agere som udskifter, men derimod som en sjette mand, der har samme vilkår, som de andre spillere.
HLTV.org har derfor sat zonic og sportsdirektøren i Astralis, Kasper Hvidt, i talestolen for at høre mere om fremtidsplanerne med es3tag og holdet.
Astralis' træner starter ud med at pointere, at es3tag vil have de samme vilkår, som de fem andre spillere på holdet. Baggrunden af tilføjelsen skyldtes, at holdet vil sikre at deres sundhed og helbred.
Den 24-årige spiller, es3tag, vil være en del af alt fra forberedelse, træning og holdarbejde. zonic nævner også, at nogle af spillerne kommer til at spille mere end andre, men at han også tror, at hver spiller vil se en turnering fra sidelinjen.
es3tag vil være have samme vilkår, som resten af holdet. Vi har seks spillere på holdet, ikke fem spillere og én udskifter. Nogle kommer til at spille mere end andre, men vores fokus bygger på at skabe langvarig præstation og sundhed for vores spillere, og jeg tror også, at alle kommer til at sidde en turnering over, siger zonic til HLTV.org.
Alle vil være en del af forberedelsen, træning og holdarbejde. Jeg er sikker på, at vi kommer til ændre nogle ting på vejen, udvikle og finde nye, forbedrede måder for vores spillere og gruppe, og det, vi gør, vil have effekt på alle spillerne, siger zonic.
Ved søgen efter en sjette spiller, var holdet på udkig efter en alsidig spiller, der kunne hoppe med i projektet lige fra start. Det menes man at have fundet i es3tag, fortæller zonic til HLTV.
Vi ledte efter en alsidig spiller, der så at sige kunne hoppe ind løbende. Vores preferencer var efter nogen, som kender til kulturen i holdet, nogen, der sætter holdet forrest samt har et højt bundniveau. es3tag kan tage næsten alle roller på et hold, og vi er også heldige med at få en spiller, som har været en del af vores "performance kultur". Deruover er han også en flink fyr, hvilket også har betydning for måden, vi vil arbejde på som en gruppe.
Den store faktorer i Astralis' overvejelser var at forsøge at give spillerne hvile samt fjerne noget af presset fra deres skuldrer. Holdet skal formå at fortsat være konkurrencedygtig, og det skal opnås med 100% opladte spillere.
En stor faktor i vores overvejelser ved tilføjelsen af en sjette mand, var hvile samt at fjerne en byrde fra spillernes skuldre. Ingen er i stand til at kunne arbejde 24 timer i døgnet, året rundt - ikke engang CS:GO-spillere. Lige nu er presset stort på hver spiller, da de ved, at holdet ikke kan træne eller spille, hvis man skærer sin finger eller lignende.
Det vigtigste for at være konkurrencedygtig, er, at vi kan gøre brug af så mange spillere, som er så tæt på 100% klar - både mentalt og fysisk. Det ville give alle spillerne en bedre mulighed for at oplade sig, når de ikke er på 100%. I dag har spillerne ikke chance for at oplade sig, siger Kasper Hvidt.
Danskerne har dog ikke i tankerne at skifte spillere midt i en kamp eller under en turnering, men de lægger ikke skjul på, at det er noget, som de vil komme til at overveje at tilføje på lang sigt.
Det er ikke i planerne at skifte spillere midt i en kamp eller under en turnering, men det ville være dumt, hvis jeg ikke siger, at det ikke er noget, som vi vil overveje at tilføje på lang sigt. Det hele baseres på præstation og spillernes sundhed, hvilket er en vigtig faktor for at være i stand til at præstere turnering efter turnering, sæson efter sæson.
Kasper Hvidt er heller ikke bange for at sige, at CS-scenen ikke er bygget omkring hold med seks spillere, men han mener dog, at det er noget, som alle hold bør få implimenteret.
Sportsdirektøren fastslår også, at holdet ikke gjorde det for at have én ekstra spiller i diverse turneringer og ligaer, men derimod for at støtte spillerne.
Jeg synes, at det er tydeligt at CS-scenen er bygget meget omkring hold med fem spillere, med mere fokus på spillerne end holdene. Om det er ranglisterne, turneringernes reglsæt eller de fysiske bootcampfaciliteter, så er det dét samme.
Vi har et meget konstruktivt frohold med de fleste, hvis ikke alle, interessenter. Og det at tilføje en ekstra spiller til holdet, er noget, som vi diskuterer med vores kollegaer. Jeg vil gerne fastslå, at valget ikke har noget at gøre med at have seks spillere i hver konkurrence og turnering, men derimod noget, som vi har valgt at implimentere for at støtte vores spillere. Synes jeg at alle hold burde have seks spillere inkluderet på deres holdkort? Helt bestemt. Det har dog bare ikke været i vores fokus.
Til slut i interviewet ligger Kasper Hvidt dog ikke skjul på, at der altid vil forekomme usikkerheder, når man bevæger sig ud i noget nyt. På lang sigt tror han dog, at ændringen kan medføre, at spillernes karrierer bliver længere.
Der er altid usikkerheder eller åbne spørgsmål, når man bevæger sig ud i noget nyt. Jeg tror, at en del fans og eksperter er kommet nogle reele og åbenlyse bekymringer, og jeg vil ikke fortælle, at vi har fundet den perfekte løsning til hver udfordring, man møder som et CS-hold.
Vi er ikke blinde, og det vil kræve en del arbejde fra alle, og det vil også betyde, at vores kultur om åben kommunikation er vigtigere end nogensinde før. Hvad jeg vil sige, er, at jeg har ingen tvivl om, at dette vil bidrage positivt overfor spillernes mentale og fysiske helbred, og det vil i sidste ende forlænge deres karrierer.
Astralis deltager i øjeblikket i ESL Pro League S11, hvor holdet startede ud med at sikre sig førstepladsen i deres gruppe med fire ud af fem mulige sejre.