
NaVi vinder IEM Katowice på dominerende vis
I gårdagens kampe blev det endestationen for fnatic og Astralis, da holdene blev elimineret af henholdvis G2 og NaVi. De to sidstnævnte hold var derfor klar til dagens finale, hvor én af holdene ville blive knap 1.700.000 kroner rigere.
Finalen blev skudt i gang på Nuke, hvilket også var mappet, hvor NaVi viste dominans mod Astralis i gårdagens semifinale. Samme historie var det i dagens kamp, da Boombl4 og kompagni vandt mappet med 16-5 uden problemer.
Opgøret bevægede sig derefter ud på Dust2, hvor kampen var en del tættere, da scoren til pausen blot lød på 8-7 i russernes favør. Ligeledes fulgte holdene ad i anden halveg, men i de døende runder var det NaVi, der kunne sikre sig mappet med 16-13.
Det hele kunne derfor afgøres på Mirage, hvis s1mple og kompagni kunne vinde mappet. Det begyndte at ligne en genudsendelse fra det første map, da NaVi igen tog runder til sig uden nogle problemer.
Det gik så dominerende fra sig på første map, at Perfecto blandt andet ikke døde én eneste gang i første halveg. Det var derfter bare et spørgsmål om tid, inden NaVi kunne kalde sig for vinderne af IEM Katowice 2020.

Med finalen ovre ser præmiefordelingen for IEM Katowice således ud:
- 1. plads:
NaVi ~ 1,7 mio. kr.
- 2. plads:
G2 ~ 678.000 kr.
- 3.-4. plads:
Astralis ~ 271.000 kr.
- 3.-4. plads:
fnatic ~ 271.000 kr.
- 5.-6. plads:
Liquid ~ 102.000 kr.
- 5.-6. plads:
100 Thieves ~ 102.000 kr.
- 7.-8. plads:
mousesports ~ 47.000 kr.
- 7.-8. plads:
FaZe ~ 47.000 kr.
- 9.-12. plads:
MAD Lions ~ 27.000 kr.
- 9.-12. plads:
NiP ~ 27.000 kr.
- 9.-12. plads:
Vitality ~ 27.000 kr.
- 9.-12. plads:
Evil Geniuses ~ 27.000 kr.
- 13.-16. plads:
Virtus.pro ~ 17.000 kr.
- 13.-16. plads:
Cloud9 ~ 17.000 kr.
- 13.-16. plads:
TYLOO ~ 17.000 kr.
- 13.-16. plads:
Renegades ~ 17.000 kr.