
Virtus.pro skyder amerikanere tættere på eliminering
Virtus.pro har tilsyneladende fået vendt skuden ved PGL Astana, efter det russiske mandskab netop har besejret M80 med 2-1 i 0-1-runden.
Det var ellers det tysk-amerikanske mandskab, der kom bedst fra start, efter de på sikker vis løb med det første map, Ancient, med cifrene 13-9.
Virtus.pro var dog hurtige til at svare igen med en dominerende opvisning på Mirage, hvor M80 fik bare tre runder på sin CT-side. Det var derfor også bare et spørgsmål om tid, før Virtus.pro lukkede opgøret på CT-siden.
0-1-kampen skulle derfor afgøres på det tredje og afgørende map, Inferno, hvor Virtus.pro atter engang var dominernede i første halvleg - denne gang med en 10-2-føring på CT-siden.
I anden halvleg løb electroNics tropper med pistolrunden, og selvom M80 alligevel formåede at gøre det spændende efterfølgende, vandt Virtus.pro med 13-10.
Med sejren er Virtus.pro som bekendt 1-1 i swiss-gruppespillet, mens M80 på mandag spiller om overlevelse mod en endnu ikke kendt modstander i 0-2-puljen.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Astana 2025:
2-0: The MongolZ
1-0: Astralis
BIG
NAVI
NIP
Spirit
paiN
1-1: MIBR
Virtus.pro
0-1: ODDIK
Aurora
G2
FURIA
GamerLegion
HOTU
0-2: M80