
Complexity henter k0nfig og poizon
Complexity har siden den sidste Major i Berlin, været på udkig efter en ny flok spillere, der skulle danne en "juggernaut" inden for CS-scenen. For nogle uger siden blev to spillere, k0nfig og poizon, rygtet til holdet, og det er netop blevet en realitet.
poizon var ifølge mange medier også i snak med OG-mandskabet, der er blevet rygtet til at blive dannet. Holdet skulle ifølge flere medier, komme til at bestå af en dansker i form af valde, aleksib, ISSA og NBK.
k0nfig spillede senest for OpTic sammen med spillere som blandt andet MSL, TeSeS og niko. Holdet fandt dog aldrig deres rytme, og valgte derfor at søge nye udfordringer, hvilket allerede er fundet på k0nfigs vegne.
ShahZam var AWPer i Complexity, men han blev for et par uger siden smidt på bænken, og det er poizon, der fra i dag har overtaget hans rolle. Den unge bulgarer har tidligere spillet for Windigo, hvor han blandt andet vandt WESG 2019.
Med tilføjelsen af k0nfig og poizon ser Complexitys startfemmer således ud:
blameF
k0nfig
poizon
RUSH
oBo
Holdets første turnering er ESL Pro Leagues anden del af gruppespillet, der finder sted fra den 14.-16. november. Her har holdet en mulighed for at kvalificere sig til ESL-finalerne, som spilles i Odense.