
Astralis indtager andenpladsen i kvalifikationen til BLAST Premier Global Finals
Når BLAST Premier Global Finals løber af stablen i starten af 2021, bliver fire af holdene bestemt ud fra BLASTs Leaderboard.
I toppen ligger NaVi godt placeret med omtrent 2500 point ned til andenpladsen, og det russiske mandskab er derfor godt på vej til de globale finaler. Som nummer to ligger Astralis, og danskerne ser derfor også ud til at snuppe en plads i finalerne, hvor hele 6,4 millioner kroner er på højkant.
Lidt længere nede finder vi et andet dansk hold, da Heroic har skrabet 2825 point sammen, hvilket i øjeblikket er nok til en 9. plads. Danskerne skal derfor steppe markant op, hvis de vil have en plads i Finals.
Top-10 på leaderboardet kan ses herunder:
NaVi - 6825 point
Astralis - 4369 point
G2 - 4088 point
Liquid - 4013 point
FURIA - 3613 point
fnatic - 3238 point
MIBR - 3138 point
FaZe - 2938 point
Heroic - 2825 point
mousesports - 2113 point
Complexity, Evil Geniuses og Vitality har allerede sikret sig en plads i BLAST Premier Global Finals efter gode præstationer i forårssæsonen. De fire øverste hold på leaderboardet såvel som vinderen af BLAST Premier Fall Finals tager de sidste fem pladser til finalerne.
Holdene kan dog stadig sagtens nå at skaffe point til leaderboardet. Både Flashpoint 2, IEM Global Challenge, BLAST Showdown, BLAST Fall Finals og BLAST Series tæller nemlig som turneringer, hvor point er på højkant, og der er derfor stadig gode muligheder for de laverede rangerede hold.