
Sangal fortsætter ikke med r3salt
I sommers hentede organisationen Sangal et rent russisk hold, som blev fuldendt med tilgangen af den 20-årige r3salt.
r3salt blev hentet ind på en lejeaftale fra 9 Pandas, hvor han i forvejen sad på bænken. Sammen med resten af det daværende 9 Pandas-hold blev han henvist til bænken i slutningen af april 2025.
Nu er r3salts tid hos Sangal dog ovre, da organisationen har valgt ikke at fortsætte med ham på holdet. Han vender derfor tilbage til bænken hos 9 Pandas efter fem måneder i Sangal-trøjen.
Det annoncerede Sangal onsdag eftermiddag i et opslag på X.
I sin tid hos Sangal leverede r3salt hæderlige præstationer med en samlet rating på 1,10 over de fem måneder, han nåede at tørne ud for holdet. Det var dog ikke nok til at få vekslet sin lejeaftale til en permanent kontrakt.
Med r3salts afgang er Sangal nu nede på fire spillere, og skal derfor ud og finde en ny femte mand til at hjælpe med at løfte dem på Valves rangliste, VRS, hvor de pt. ligger på en foreløbig 59.-plads.
Sangal består nu af:
-
danistzz -
clax -
Norwi -
Patsi -
Jumpy (Coach)



