Krimbo kunne være endt hos Vitality eller G2.

BIG-spiller afslører: Tysker afviste to storhold

Ifølge JDC så valgte den bænkede BIG-spiller Krimbo tidligere i karrieren at afvise både Vitality og G2.

Den 12. oktober henviste tyske BIG den 23-årige anker Krimbo til bænken. Han blev erstattet af FreeZe.

Inden han blev bænket, nåede Krimbo at tørne ud for BIG i tre år og ni måneder. I marts 2022 blev han rykket op fra BIGs akademihold, BIG Academy, til førsteholdet.

Skal man tro den nuværende BIG-spiller JDC, kunne Krimbos karrierevej dog have set væsentligt anderledes ud.

JDC gæstede for nylig Thorins YouTube-podcast, Talk to Thorin, hvor han udtalte, at Krimbo tilbage i 2023 og 2024 afviste både Vitality og G2.

Er der hold i den udtalelse, kunne Krimbo altså allerede et års tid efter forfremmelsen hos BIG være skiftet videre. Krimbo endte dog som bekendt med at være hos BIG i næsten fire år.

Her er, hvad JDC udtalte om Krimbo i Thorins podcast:

Han havde flere tilbud, men han besluttede at afslå dem ... ud af, tror jeg, loyalitet over for holdet. Miljøet var et familiemiljø.

Hele afsnittet, hvor JDC gæster Thorin i Talk to Thorin, kan ses herunder.

#1(Med 7 svar)
1. januar 2026 kl. 14:05
bimse
Så vil man det sgu bare ikke nok. Det er det samme som at spille for FCK og få et tilbud fra Real Madrid eller Barca. Helt skørt at sige nej til.
#2(Med 6 svar)
1. januar 2026 kl. 15:13
Unifite
Det kan du jo ikke sige. Der findes jo netop utallige unge spillere fra danske klubber der lokkes til større klubber, blot for at blive lejet ud til små klubber og ende med at skal genstarte karrieren i DK fordi det var for tidligt.
Det økonomiske incitament kender du jo heller ikke bag det. Hvis man er betalt godt et sted man er glad, kontra samme eller lidt højere løn et sted hvor du ikke kender miljøet.

Nogle gange glemmer en som dig mennesket i industrierne.

Tag f.eks. Rasmus Falk - kunne have taget til udlandet 20 gange til større adresser - men prioriterede Danmark, familien og et job i FCK der trods alt gjorde han tjente 8-10 millioner om året brutto i en lang periode. Han har sig selv med i hele processen, og han mangler intet.

Så kan du sammenligne ham med Eriksen der tog ud tidligt, har tjent meget mere - men i sidste ende ikke vundet noget større end Falk, udover for min klub i Italien - Inter.

Samme karrierelængde, begge spillet en masse Champions League - den ene har vundet Serie A som det største, den anden flertallig mester i DK.

Har den ene flere penge på kontoen end den anden? Ja. Men begge har vundet i deres valg og kan se tilbage på flotte karrierer.
#3(Med 5 svar)
1. januar 2026 kl. 15:18
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Men sker jo ikke i cs? Hvorfor skulle G2 eller Vitality købe en spiller, for at leje ham ud? Det er jo aldrig sket i cs. Man køber en spiller for at spille med ham. Så kan Krimbo jo lade vær at signe en 5 årig kontrakt, så hvis det viser sig, at han ikke er god nok, at han så ikke er låst i flere år.
#4(Med 0 svar)
1. januar 2026 kl. 15:41
bimse
Lige præcis det, som jeg ville have svaret. Forstår slet ikke sammenligningen med fodbold lige i den her situation, hvis jeg skal være ærlig. Derudover tænker jeg chancerne for trofæer er langt større i Vitality og G2, end de nogensinde er og bliver i BIG.
#5(Med 3 svar)
1. januar 2026 kl. 17:00
Unifite
Så lad mig forklare hvis man ikke ønsker at tænde pæren selv.
Nej, du bliver ikke udlejet men bænket til en dårligere løn.

Så hvis Krimbo ikke har følt selvtilliden/niveauet/miljøet var der for ham - så er det da bedre at blive i noget man fungerer i dengang, end at gamble.

Især G2 er jo kendt for at have pløjet spillere igennem. Sidst jeg talte har der været 25 forskellige spillere på G2 siden 2017/18.
Hunter, Niko og til dels Monesy de eneste der nærmest var fast i en længere periode.

I fodbold får du den løn klubben har lovet dig(Eks. evt. bonusser) hvis du ikke bruges, og der er regler for at du IKKE må afvige fra den løn - modsat CS hvor vi ved der skæres op til 80% af deres løn hvis de bænkes.

Så ja, måske Krimbo havde større chance for et trofæ, men også større chance for at sige farvel til en god fast løn i BIG for at risikere en bænkplads kort tid efter til meget mindre end sin oprindelige løn.

Jeg er da ligeglad hvad han gjorde eller gør - man kan bare ikke altid sige at samtlige spillere SKAL tage til et større eller bedre placeret hold på en rangliste fordi de byder sig til.
#6(Med 2 svar)
1. januar 2026 kl. 17:26
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Tænde for pæren selv? Det du skriver giver jo bare ikke mening. 25 spillere på 9 år er vel heller ikke så voldsomt, at man ikke tør tage chancen, når det kan ændre ens karriere fuldstændig? Hvis man altid skal være bange for at blive bænket, så kan man aldrig skifte hold? Vi skal også lige huske, at Krimbo faktisk var ret god i både 2023 og 2024. Specielt i 2023, der var han rigtig god, så hvorfor skulle han blive bænket efter kort tid, når de ved han har niveauet? Han kan jo også bare lade vær med at skrive en 5 årig kontrakt.

Hvor ved du fra, at der skæres op til 80% af deres løn, hvis de bliver bænket?

Der er vel heller ingen der siger at han SKAL gøre det? Der bliver jo bare skrevet, at man ikke vil det nok, hvis man ikke er villig til at tage chancen, hvilket jo er korrekt. Og det ligner endda, at det er lidt det du selv skriver nu :D
#7(Med 1 svar)
1. januar 2026 kl. 18:13
Unifite
Det er fortalt i flere interviews og videoer om bænkning i CS verdenen at de fleste går kraftigt ned i løn.
"Signing a player for too long comes with its own share of risks. If things don’t work out, the org may have to bench the player while still paying a portion of their salary. “If a player is benched, he usually gets 50 percent of, of his base salary, but sometime it can be reduced to like 20 or 30 percent or raised to 70 or 80%. It depends of his agent and his value at the moment of the signing”, Dejan said."
-Det er Dejan Minic hvis du selv vil google ham.

Det er også udtalt af spillere i podcasts osv.

Det jo også derfor du nogle gange ser hold med 3-4-5 bænkede spillere på en gang. De har råd til det fordi de spillere ikke får i nærheden af deres grundløn. Og det er ulækkert at CS ikke er kommet længere.

Så summa summarum for det jeg skrev:
Krimbo virker som en der hellere ville have 100% af Kroner X, end potentielt 25% af kroner Y hos et nyt hold ved evt. bænkning.
#8(Med 0 svar)
1. januar 2026 kl. 18:19
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Og du kan jo også sagtens have ret i, at han hellere vil have 100% end potentielt 25% ved en bænkning og derfor kommentaren " Så vil man det sgu bare ikke nok."

Min kommentar var også mere ment som at man ikke lejer spillere ud. Bænkning er selvfølgelig en anden sag.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.