
Europa mod Nordamerika vender tilbage
Når BLAST Premier Fall Series løber af stablen i slutningen af oktober og starten af november bliver det med nogle af de bedste hold fra Europa og Nordamerika i samme turnering.
I mange måneder har turneringerne ellers været delt op i regioner grundet COVID-19, men nu kommer vi endelig til at se hold som Astralis og Evil Geniuses i samme turnering igen.
Det bliver dog uden 100 Thieves, der trækker sig fra CS:GO, og de erstattes af FURIA. Liquid skipper ligeledes første del, BLAST Premier Fall Series, og træder i stedet ind i BLAST Premier Fall Showdown i slutningen af november. Liquid bliver erstattet BIG.
Deltagerlisten til BLAST Premier Fall Series ser derfor således ud:
Astralis
FaZe
OG
Complexity
FURIA
MIBR
G2
Vitality
Evil Geniuses
NaVi
BIG
NiP
BLAST Premier Fall er delt ind i flere stadier. I første omgang kæmper ovennævnte 12 hold i 'Series', hvorfra de bedste hold går videre til 'Finals'. Resten skal dyste igen i 'Showdown', sammen med flere nye hold, om at gå videre til 'Finals'.
I 'Finals' skal holdene kæmpe om at gå videre til 'Global Finals', der er sidste stadie i BLASTs 2020 sæson. Her skal otte hold dyste om 9,5 millioner kroner. Complexity, Vitality og Evil Geniuses er allerede kvalificeret til 'Global Finals', da de klarede sig bedst i BLAST Premier Spring.