Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
02D : 05T : 41M : 50S
jnt skal ikke længere stå i spidsen for MIBR.

To brasilianske storhold skiller sig af med deres træner

Både Legacy og MIBR skal have ny træner i det nye år, efter begge hold for nylig har sagt farvel til hver sin træner.

For godt halvanden uge siden - den 19. december - valgte det brasilianske hold Legacy at skille sig af med deres træner, chucky, selvom parterne sammen har haft et flot år.

Legacy sagde farvel til chucky i et opslag på X. Inden afskeden blev officiel, havde Dust2.com.br allerede rapporteret, at det brasilianske hold har kørt RiVAS i stilling som chuckys afløser.

Det er dog ikke kun Legacy, der har valgt at skifte træner denne måned. Også MIBR annoncerede natten til onsdag på X, at de har sagt farvel til deres træner.

Den 31-årige jnt stopper hos MIBR efter blot ni måneder. Han kom til MIBR fra FURIAs kvindehold, FURIA fe, tilbage i marts. Mens jnt stopper, fortsætter hans assistent, nak, til gengæld hos holdet.

MIBR har haft svært ved at finde stabilitet på trænerposten og har haft tre forskellige trænere over de seneste 18 måneder.

Legacy og MIBR består af:

Legacy

  • Brasilien dumau

  • Brasilien latto

  • Brasilien saadzin

  • Brasilien n1ssim

  • Brasilien lux

MIBR

  • Brasilien exit

  • Brasilien brnz4n

  • Brasilien insani

  • kl1m

  • Qikert

MIBR har desuden saffee siddende på bænken, hvor han har været siden slutningen af august. De havde også nicks siddende på bænken siden i sommers, men han blev fritstillet i slutningen af oktober.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.