Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
02D : 04T : 29M : 55S
dycha er atter ledig på markedet.

dycha forlader Betclic igen

For anden gang inden for få måneder forlader dycha polske Betclic - denne gang endegyldigt.

Tilbage i september vinkede polske Betclic farvel til den tidligere ENCE-spiller dycha, da hans i forvejen korte kontrakt udløb.

Den erfarne polak vendte dog hurtigt tilbage til holdet, efter hypex var blevet solgt til GamerLegion senere samme måned.

dychas tilbagevenden var dog kun midlertidig og primært for, at det polske hold kunne sikre deres VRS-point. Det viste sig dog at være forgæves, eftersom Betclic sidenhen foretog yderligere udskiftninger og nu er gået i nul på Valves rangliste.

Nu, tre måneder efter han senest forlod holdet, er dycha så endegyldigt fortid hos Betclic. Det offentliggjorde organisationen onsdag eftermiddag i et opslag på X.

Dermed er Betclic nede på blot to spillere. I november sagde de også farvel til Melavi, som blev henvist til bænken. Det polske mandskab står derfor nu foran en større genopbygning.

Betclic består nu af:

  • Prism

  • Demho

  • Bogdan (Coach)
    --

  • hfah (Bænket)

  • Melavi (Bænket)

Den 19-årige hfah er desuden vendt tilbage til Betclic efter sit lejeophold hos Venom fra september til december. Han er dog blot returneret for igen at tage plads på holdets bænk.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.