magixx leverer vildt clutch for Spirit ved IEM Cologne Major 2026.

Magisk moment: Spirit-kaptajnen leverer absurd 1v4-clutch

Kampen mellem Spirit og G2 i kvartfinalen ved IEM Cologne Major 2026 vil ingen ende tage.

I kampens hede viste magixx sig fra sin absolut bedste side godt fire timer efter kampstart, da han leverede en fuldstændig vanvittig 1v4-clutch i anden overtid af det tredje og afgørende map.

Her stod Spirit-spilleren alene tilbage på B-siden, efter holdet forinden havde eksekveret et A-fake. Men selvom G2-mandskabet var i overtal med fire spillere, kunne de ikke stille noget op mod den russiske kaptajn, der lukkede sitet fuldstændig af.

Kampen er i skrivende stund stadig i gang på serveren, hvor holdene lige nu kæmper i tredje overtid.

Vinderen af gyseren går direkte videre til semifinalen ved majoren i Köln.

#1(Med 0 svar)
19. juni 2026 kl. 20:19
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Fucking sindssygt game det her
#2(Med 0 svar)
19. juni 2026 kl. 20:38
Nuntjako
Vanvittig kamp
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.