ESIC banner fire spillere for snyd og match-manipulering

Èn spiller har fået livstids ban, mens de tre andre har fået fem år.

Hammeren er faldet over fire russiske spillere.

Torsdag eftermiddag har integritetskommisionen ESIC bannet spillerne zLy, propleh, Ruler og damiel for at anvende snyd-software og/eller involvering af match-manipulering.

Med match-manipulering refereres der med stor sandsynlighed til flere udspil i kampene, såsom eksempelvis at dø til et bestemt antal molotovs. Et eksempel fra fodbold kan være, at en spiller går efter at få et gult kort bevidst.

Den førstnævnte spiller har modtaget et livstids ban på grund af seriøsiteten af overtrædelser. Det fremgår ikke af ESICs udmelding, hvad han eller de andre helt præcis har gjort og hvornår.

Derudover er propleh, som tidligere har spillet for blandt andre 1win, blevet bannet i fem år for ikke at svare på anklagerne, som ifølge ESIC anses for "stiltiende erkendelse af ansvar".

Den tidligere HOTU-spiller Ruler er ligeledes blevet tildelt et fem-årigt ban. Ifølge ESIC har den 28-årige russer delvist anerkendt anklagerne, men har ikke givet tilstrækkelig materiale.

Til sidst er damiel, som også går under navnet timeagento, bannet i fem år for indrømmelse af overtrædelserne.

Alle fire spillere har igennem de seneste håndfuld år spillet på diverse russiske hold. Et par af spillerne har også spillet på nogle af holdene samtidig.

Du kan læse hele ESICs pressemeddelelse og beskrivelse af bans her.

Følgende spillere er bannet:

  • zLy (Livstid)

  • propleh (5 år)

  • Ruler (5 år)

  • damiel (5 år)

#1(Med 1 svar)
23. april 2026 kl. 15:26
raxtuzz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
DPL Admin
Nogle der har en ide hvad de tjener på stunt der? Får de 500kr for at dø til molo eller snakker vi 2500kr? Eller hvor god en forretning er det for de her mindre kendte/ukendte spiller?
#2(Med 0 svar)
23. april 2026 kl. 15:52
killin
nu har jeg spillet med både zly og propleh, og man kan tjene rigtig gode god penge... det ikke 500kr siger jeg bare, du skal have flere nuller på og det pr hltv kamp
#3(Med 0 svar)
24. april 2026 kl. 12:19
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
“Den førstnævnte spiller har modtaget et livstids ban på grund af seriøsiteten af overtrædelser. Det fremgår ikke af ESICs udmelding, hvad han eller de andre helt præcis har gjort og hvornår.”

Jeg kan simpelthen ikke tage et disciplinærorgan seriøst, hvis ikke kan melde ud hvornår og hvordan ognøjagtigt hvilke regler er brudt samt på hvilken måde.

Det er ren bananrepublik og hamrende useriøst.

ESIC fremstår som lallende armatører, der højest kan dømme en rundboldturnering på den lokale villavej.

Luk lortet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.