HooXi og er Astralis er klar til IEM Cologne Major 2026.

Disse 32 hold er klar til majoren - Astralis starter i andet stadie

Her får du det fulde overblik over, hvilke 32 hold der er klar til sommerens major, og hvilket stadie de hver starter i.

Efter en lang og sej kamp med op- og nedture for flere af holdene på Valves rangliste, VRS, blev det søndag langt om længe en kendsgerning, hvilke 32 hold der deltager ved sommerens major, IEM Cologne Major 2026.

Mens de fleste majordeltagere, inklusive Astralis, allerede var på plads, var der stadig kamp om nogle få pladser i hver af de tre VRS-regioner: Europa, Amerika og Asien. Især i den europæiske og den amerikanske VRS-region blev det tæt til det sidste.

I den europæiske region sad Astralis længe siddet tungt på en plads i andet stadie ved majoren. Her træder de blandt andet ind sammen med Spirit, der lidt skuffende missede tredje stadie, samt Monte, der i løbet af den seneste måneds tid overhalede Tauson og GamerLegion i jagten på den sidste europæiske plads i andet stadie.

Kampen om de seks europæiske pladser i første stadie var til gengæld åben helt til det sidste, og blev først afgjort inden for den seneste måned og de sidste par dage. De sidste to pladser blev først fordelt søndag, hvor FaZe missede majoren, mens blameF og BIG samt SINNERS sikrede sig videre avancement.

SINNERS blev den helt store overraskelse i det europæiske felt. FaZe skuffede til gengæld fælt ved at misse majoren. Det samme kan man også sige om 3DMAX og NIP, der ligeledes begge måtte se majordeltagelsen passere.

Det lykkedes endelig for beastik og SINNERS, at kvalificere sig til en major. Foto: HLTV.

Liquid kom med på et hængende hår

I den amerikanske VRS-region sad FURIA længe tungt og solidt på regionens eneste plads i majorens tredje og sidste stadie.

Kampen om regionens tre pladser i andet stadie endte med at gå paiN, Legacy og 9z’ vej. paiN sad tungt på den ene af de tre pladser, mens Legacy og 9z tog de to andre pladser med flere stærke præstationer de seneste par måneder.

Især 9z leverede en stærk slutspurt med hele fem turneringssejre, heraf to i lukkede kvalifikationer, inden for de seneste par måneder. Alene inden for den sidste måned vandt de tre LAN-turneringer i Brasilien.

Sejren ved FERJEE In House 2026 var bl.a. med til at sikre 9z en majorplads. Foto: HLTV.

Før weekenden var der stadig kamp om de sidste to af de seks amerikanske pladser i første stadie ved majoren. Amerikanske NRG og M80 samt brasilianske MIBR og Sharks havde på forhånd lige akkurat sikret sig en plads. M80 slog deres majorplads fast ved at vinde DraculaN Season 6.

Gaimin Gladiators og Liquid endte med at snuppe de sidste to amerikanske pladser. BESTIA og Passion UA havde ellers begge muligheden for at fravriste Liquid pladsen, men de fejlede begge, og Liquid kunne ånde lettet op. Liquid, der i øvrigt skiftede region undervejs, da de for nylig hentede malbsMd fra G2 i en byttehandel, hvor NertZ røg den anden vej, og Liquid samtidig blev flyttet fra den europæiske til den amerikanske VRS-region.

Udover BESTIA og Passion UA var Voca, ODDIK, Fluxo, RED Canids, Imperial og Wildcard blandt de mest nævneværdige hold, som også fik en lang næse i majorjagten.

HEN1 og Gaimin Gladiators spillede sig videre til sommerens major. Foto: HLTV.

dexters store majorcomeback

Ligesom i den amerikanske VRS-region, var der også ét hold, der sad tungt på det hele i den asiatiske region. Her var det The MongolZ, der uden konkurrence sikrede sig regionens eneste plads i tredje og sidste stadie.

Den asiatisike region have på forhånd ingen pladser i andet stadie ved sommerens major, men til gengæld skulle regionens aspiranter kæmpe om regionens fire pladser i første stadie.

Autralske THUNDER dOWNUNDER, som var regionens helt store overraskelse, var det første hold, der spillede sig videre. Kinesiske TYLOO og Lynn Vision samt THUNDER dOWNUNDERs landsmænd, FlyQuest, sikrede sig først avancement til det sidste.

Hen over de sidste fire måneder vandt THUNDER dOWNUNDER seks ud af de otte turneringer de deltog i, mens de endte i top tre i to andre, hvilket gav dem en masse VRS-point og en plads ved majoren. De formåede blandt andet et vinde to lokale LAN-turneringer i Australien, mens de andre turneringssejre kom online.

dexter er klar til endnu en major. Foto: HLTV.

Mens solstrålehistorien om dexter, Liazz, aliStair og resten af THUNDER dOWNUNDER-holdets kvalifikation til majoren var regionens lyspunkt, var regionen desværre præget af en kedelig afslutning.

Lynn Vision spillede sig blandt andet på bizart vis til majoren ved at vinde en LAN-turnering i Shanghai uden at spille ét eneste map færdigt. Grundet forfeits vandt de både deres første kamp i slutspillet, upperbracket-finalen og til sidst finalen ved Yuqilin Pinnacle of Battle Season 3.

De tre forfeits skyldtes blandt andet, at Rare Atom og TYLOO, som deltog i to turneringer på samme tid, meldte fra. Rare Atom trak sig fra turneringen inden slutspillet og kvartfinalen, mens TYLOO meldte fra til upperbracket-finalen, fordi de var i aktion i den anden turnering, de deltog i sideløbende. Af helbredsmæssige årsager trak de sig også finalen, syv runder inde i finalen.

TYLOO vandt til gengæld den anden turnering, de deltog i samtidig, nemlig XSE GangKui Cup Season 2 Finals, hvor de sejrede foran FlyQuest. Begge spillede sig videre til majoren qua resultaterne her. SemperFi, The Huns, Chinggis Warriors og Rare Atom var blandt holdene, der måtte se deres majordrømme briste.

Disse 32 hold skal til Köln

Selv om det nu står klart, hvilke 32 hold der deltager ved IEM Cologne Major 2026, og samtidig også fastlægger, i hvilket stadie hvert af holdene træder ind, bliver det dog først officielt meldt ud senere.

Invitationerne til sommerens major sendes nemlig ud baseret på VRS-listen fra mandag den 6. april, og eftersom den endnu ikke er offentliggjort, er der heller ikke kommet nogen officiel udmelding fra arrangørerne af sommerens major, ESL.

Det til trods står det dog klart og fast, at det er disse 32 hold, som deltager ved IEM Cologne Major 2026:

Faktaboks

Her er deltagerlisten ved IEM Cologne Major 2026:

IEM Cologne Major Stage 1

GamerLegion (Europa)
BIG (Europa)
BetBoom (Europa)
B8 (Europa)
Sverige HEROIC (Europa)
SINNERS (Europa)
USA M80 (Amerika)
USA NRG (Amerika)

Brasilien Sharks (Amerika)
Brasilien Gaimin Gladiators (Amerika)
Brasilien MIBR (Amerika)
Liquid (Amerika)
TYLOO (Asien)
Lynn Vision (Asien)
Australien THUNDER dOWNUNDER (Asien)
Australien FlyQuest (Asien)

IEM Cologne Major Stage 2

Spirit (Europa)
Danmark Astralis (Europa)
G2 (Europa)
FUT (Europa)

Monte (Europa)
9z (Amerika)
Brasilien paiN (Amerika)
Brasilien Legacy (Amerika)

IEM Cologne Major Stage 3

Vitality (Europa)
NAVI (Europa)
PARIVISION (Europa)
Aurora (Europa)

Falcons (Europa)
MOUZ (Europa)
Brasilien FURIA (Amerika)
The MongolZ (Asien)

Otte danske spillere skal med

I alt otte danskere - fordelt på seks forskellige hold - er blandt deltagerne ved sommerens major.

Når første stadie skydes i gang den 2. juni, er Tauson og GamerLegion, blameF og BIG, Chr1zN og HEROIC samt br0 og NRG blandt dem, der skal i kamp.

Fra andet stadie træder Astralis og deres tre danskere HooXi, jabbi og Staehr ind i turneringen, og fra tredje stadie træder den sidste dansker, TeSeS, ind sammen med sit hold, Falcons.

Udover de otte danske spillere er fire danske cheftrænere også klar til sommerens major. Det drejer sig om TOBIZ fra HEROIC, ruggah fra Astralis, zonic fra Falcons og sycrone fra MOUZ.

Faktaboks

Danskerne i Köln

Disse danskere har kvalificeret sig til IEM Cologne Major 2026:

Danmark TeSeS (Falcons)
Danmark HooXi (Astralis)
Danmark jabbi (Astralis)
Danmark Staehr (Astralis)

Danmark Tauson (GamerLegion)
Danmark blameF (BIG)
Danmark Chr1zN (HEROIC)
Danmark bro (NRG)

IEM Cologne Major 2026 starter, som nævnt, den 2. juni, hvor første stadie skydes i gang. Første stadie afvikles fra den 2. til den 5. juni.

Andet stadie spilles herefter fra den 6. til den 9. juni, inden det går løs med tredje stadie - som inkluderer både det tredje og sidste gruppespil samt slutspillet - fra den 11. juni.

Majoren slutter søndag den 21. juni.

#1(Med 0 svar)
6. april 2026 kl. 11:34
Bantle
Det er sku stort for Astralis' nye ejere at det her VRS blev indført. Dét koblet sammen med et revitaliseret hold har simpelthen bragt forretningen tilbage fra de døde og det er selvfølgelig til stor glæde for en fan som mig ;) Skønt at de alligevel har vist niveau til at ligge i Stage 2, hvor jeg håber du kan blive fremover.
#2(Med 0 svar)
6. april 2026 kl. 12:14
ZimBardoCS
Det er Jo et kæmpe skub i den rigtige retning. De har også virkelig kæmpet for det og det kan man se, ikke lige kønt i hver kamp, men at de alligevel hopper fra ca nr 16 (tror jeg) med deres gamle hold med device og Magisk , til så være nummer 10-9 på VRS efter deres nye signings er jo stort. Også selvom de beholder de fleste point grundet core
#3(Med 0 svar)
6. april 2026 kl. 12:40
bimse
Astralis' nye ejere har formået, at 1) bringe lønninger ned med 50% (ud med device, stavn og magisk + skære i hele organisationen), 2) få fans tilbage ved rent faktisk at vinde cs kampe, 3) få ansat ny SMM, der rent faktisk ikke bare skriver AI opslag (super vigtigt, at man er aktiv på X i de her tider). Jonas Gundersen blev sgu kaldt ud for hans tid i NIP, især af Hunt, men hold kæft han har leveret. Derudover vinder de nogenlunde consistently de kampe, som de skal vinde. Phzy transferen især tror jeg, at mange orgs omkring samme niveau er rimelige misundelige over (FaZe kunne satme godt have brugt ham, kæft en spiller). Med den her major kval (og forhåbentligt næste også), er jeg sikker på, at regnskabet for 2025-2026 kommer til at se rigtig pænt ud.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.