Spirit og Falcons slår ny seerrekord for CS2 ved IEM Cologne Major 2026..

Spirit og Falcons sætter ny seerrekord

Spirit har været i centrum for to seerrekorder ved IEM Cologne Major 2026.

2,2 millioner sad og så Falcons slå Spirit på samme tid i semifinalen ved IEM Cologne Major 2026.

Helt præcist mener escharts, at 2.216.902 har siddet og set Falcons vinde over Spirit i overtid og dermed kvalificere sig til finalen i majoren.

Det er ny rekord for samtidige seere i CS2. Den gamle rekord varede kun en enkelt dag, da den kom ved selvsamme turnering, da Spirit slog G2 i en maratonkvartfinale med flere gange overtid på sidste og afgørende map.

Den hype blev der bygget videre på i semifinalen mellem Spirit og Falcons, der også blev utrolig tæt med to maps i overtid.

Nu er to kampe fra majoren i Köln blandt de mest sete Counter-Strike-kampe nogensinde, og i modsætning til resten af toppen, så er det ikke finalekampe. Derfor er der mulighed for at sætte sig endnu tungere på listen, når FURIA og Falcons spiller om trofæet i aften, men det vil nok kræve endnu en tæt affære.

Der er stadig et godt stykke vej op til førstepladsen fra finalen ved PGL Major Stockholm 2021 med 2.748.434 samtidige seere.

Det var her s1mple vandt sin første og eneste major sammen med NAVI over G2 med NiKo i finalen. Det var også den første major efter covid-19 havde sat en stopper for majorturneringer i to år.

  • Sverige 2.748.434 - PGL Major Stockholm 2021

  • 2.216.902 - IEM Cologne Major 2026

  • 2.113.610 - PGL Major Antwerp 2022

  • 2.044.763 - IEM Cologne Major 2026

  • Danmark 1.853.954 - PGL Major Copenhagen 2024

  • USA 1.789.038 - BLAST.tv Austin Major 2025

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.