
FURIA ER MAJORFINALEKLAR
De første finalister er fundet: FURIA.
Det står klart efter en magtdemonstration af Fallens tropper, der skød Aurora hjem med en 2-0-sejr, der begyndte på Auroras map pick, Dust2. Tyrkerne kom bedst fra start med tre runder i rap inden FURIA viste tænder på sin T-side.
KSCERATO og yuurih fandt formen frem på CT-siden og FURIA lukkede kampen før den blev helt tæt med cifrene 13-9. Og sejren på første map blev fejret i stor stil af det brasiliansk‑litauisk‑kasakhiske hold og deres fans i Lanxess Arena.
Storslået sejr på Nuke
Nuke nåede aldrig at blive tæt.
På Nuke vandt FURIA hele 12 runder i træk, efter at være bagud 1-4. De tog sejren i overbevisende facon 13-4 og samlet 2-0. Dermed slukkede de Auroras majordrømme.
Fallen er endnu engang i en majorfinale - for første gang i 10 år - mens det er den første majorfinale for hans fire holdkammerater. KSCERATO og yuurih var dog tæt på tilbage i IEM Rio Major 2022, hvor FURIA blev slået ud af cadiaNs HEROIC i semifinalen.
FURIA skal møde vinderen mellem karrigan og donk - Falcons og Spirit - i finalen.
Se det vindende øjeblik herunder:
I et interview efter kampen fortalte YEKINDAR til HLTV, at FURIA har sat sig for at vinde Majoren til ære for FalleN, der for nylig har meddelt, at han vil gå på pension fra spillet ved årets udgang.
Da han meddelte sin pension, var det en meget trist dag, ikke kun for brasiliansk CS eller for vores hold. Det var en trist dag for Counter-Strike. En mand af hans kaliber fortjener selvfølgelig at slutte med et brag. Det ville være fantastisk, det ville være utroligt. Han ville blive den første til at vinde Cologne tre gange. Det er vores mål.




























