sirah fra 100 Thieves er fortsat i top 10 på HLTVs Prospects-liste.

To danskere falder på talentliste - én ryger helt ud

JBOEN og sirah er begge faldet på HLTVs talentliste, HLTV Prospects, mens nut nut rykker op, og Beccie ryger helt ud.

HLTV.org har opdateret deres talentliste - den såkaldte "HLTV Prospects report"-liste - og udgivet februar-udgaven.

januar-listen var det NIPs polske stjerneskud, xKacpersky, der lå helt i top, og han beholder også førstepladsen på den opdaterede liste.

I toppen rykker de to FUT-spillere, dem0n og dziugss, op på henholdsvis anden- og fjerdepladsen, mens xiELO fra PARIVISION bevarer tredjepladsen. Dawy fra Inner Circle rykker ned på femtepladsen, hvor danske sirah fra 100 Thieves var placeret i januar.

Den 19-årige dansker fra 100 Thieves er faldet to pladser ned som nummer syv. Hans tidligere holdkammerat hos ECSTATIC, nut nut, rykker til gengæld to pladser frem fra en 20.- til en 18.-plads.

JBOEN fra BIG Academy var ny på listen i januar, hvor han gik ind som nummer 23. Den danske AWP'er er dog siden faldet til nummer 32 på listen, som i alt inkluderer 50 spillere.

Også Sashis 20-årige rifler, Beccie, var ny på listen i januar, hvor han var nummer 35. Han er dog faldet helt ud af listen i den seneste opdatering.

Her er den opdaterede HLTV Prospects-liste fra februar 2026:

Grafik: HLTV.

Mere information om HLTV Prospects-listen kan findes her, mens man kan dykke ned i HLTVs data bag listen her.

#1(Med 1 svar)
13. februar 2026 kl. 22:48
JustaRadom0ldDude
Hvad skal der være til for at være på den liste?
#2(Med 0 svar)
13. februar 2026 kl. 23:33
Hunt
HLTV Prospects Season 2 criteria, as of January 1, 2026:
Under 21 years of age
Fewer than 50 maps at Big Events
Fewer than 50 maps in a top 20 team vs a top 20 team
Fewer than 100 maps in a top 30 team vs a top 30 team
Fewer than 300 maps in a top 50 team vs a top 50 team
Fewer than 1000 career maps

Og så bare de 50 bedste indenfor de regler
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.