
HeavyGod blev community banned midt i major-kvartfinale
Der var drama nok i forvejen, da G2 fredag aften tabte 1-2 til Spirit i kvartfinalen ved IEM Cologne Major 2026. Efter kampen afslørede G2-spilleren HeavyGod nemlig, at han også måtte håndtere et helt andet problem undervejs i opgøret.
I et opslag på X fortalte israeleren nemlig, at han blev ramt af et community ban midt under kampen mod Spirit.
Den mærkværdige situation skete midtvejs i kvartfinaleopgøret, men det forhindrede ikke kampen i at blive færdigspillet. G2 vandt seriens første map, Overpass, med 13-9, inden Spirit svarede igen med sejre på 16-14 på Dust2 og 25-22 på Mirage.
Efter nederlaget lagde HeavyGod sig dog fladt ned og erkendte samtidig, at G2 ikke leverede varen på det afgørende tredje map.
Jeg blev community banned midt i kampen. Det var en vanvittig kamp. Vi fik ikke afgjort den, og jeg spillede virkelig dårligt på det tredje map. Tak til alle, der heppede på os, og undskyld, skrev HeavyGod på X.
Læs HeavyGods opslag på X herunder.
























