
Uventet finaleopgør venter: Russisk overraskelse møder svækkede falke
PARIVISION og Falcons. Det er finalisterne i BLAST Bounty 2026 Season 1 og de to hold, som tørner sammen i søndagens finale ved BLAST Bounty 2026 Season 1 Finals.
Før turneringen var det formentlig de færreste, der havde forudset, at det netop ville blive disse to hold, som skulle ende med at stå i finalen i årets første store tier 1-turnering. Ikke desto mindre er det altså de to mandskaber, der tørner sammen i finalen.
At russiske PARIVISION står i finalen, er dog klart den største overraskelse. Godt nok imponerede holdet stort ved majoren i Budapest i slutningen af sidste år, men det lå alligevel ikke i kortene, at de så hurtigt ville spille sig i en finale i den første store turnering i 2026.
Jame og co. startede deres vej til finalen med en sejr over ENCE i turneringens indledende runde, inden de efterfølgende sendte Astralis til tælling i ottendedelsfinalerne. Med sejren over Astralis spillede de sig samtidig videre til LAN-finalerne.
Og på LAN har PARIVISION blot imponeret endnu mere ved at tage to store skalpe med sejre over først Spirit i kvartfinalerne og senest FURIA i semifinalen.
Nu venter Falcons i finalen, og i sig selv er det måske ikke så overraskende, at Falcons står i finalen ved en stor turnering. Det er dog alligevel lidt overraskende, fordi de har spillet dele af turneringen med NucleonZ som stand-in i stedet for kyousuke samt uden deres faste træner zonic.
PARIVISION og Falcons' vej til finalen ved BLAST Bounty 2026 Season 1:
PARIVISION
Fælles for begge finalehold er, at de begge har slået et dansk hold ud af turneringen, og at de begge kun har tabt ét map undervejs i løbet af deres fire kampe hidtil i turneringen.
Vetoen
Før finalen ved BLAST Bounty 2026 Season 1 Finals bliver skudt i gang, skal vetoen først lige overstås.
Hidtil i turneringen har PARIVISION fravalgt Nuke i alle deres kampe, og det forventes, at de også gør det i vetoen op til finalen. Det er til gengæld lidt mindre forudsigeligt, hvilket map Falcons fravælger.
I tre ud af deres fire kampe ved BLAST Bounty har TeSeS og co. fravalgt Overpass. Det var kun mod Liquid, at de i stedet fravalgte Ancient. I finalen peger det dog mest i retning af, at de igen fravælger Overpass.
Uanset hvad ligner det, at det nye map i mappoolen i starten af 2026, det tilbagevendte Anubis, kommer i spil i finalen. Spørgsmålet er så bare, hvor i rækkefølgen det kommer til at ligge.
Finalen spilles som bedst-af-fem (BO5, red.), og det ligner, at Dust2 og Mirage i hvert fald bliver spillet som to af de tre første og sikre maps. Der er dog tale om to finalehold, som veksler lidt i deres veto uden at have et decideret førstevalg, så der kan sagtens forekomme overraskelser under vetoen til finalen.
Spiller for spiller
BLAST Bounty er lidt en speciel størrelse, fordi turneringens indledende runde samt ottendedelsfinalerne blev spillet online, mens kvartfinaler og semifinaler er blevet afviklet på LAN på Malta.
Det er i øvrigt også her, på middelhavsøen Malta, at finalen bliver spillet.
At turneringen har været todelt, fremgår også på HLTV, hvor den er opdelt i to dele: BLAST Bounty 2026 Season 1 for onlinedelen og BLAST Bounty 2026 Season 1 Finals for LAN-finalerne.
I løbet af onlinedelen havde Falcons og PARIVISION en samlet holdrating på henholdsvis 1,26 og 1,24 efter fire maps hver. Her følger et overblik over, hvordan de to finaleholdsspillere klarede sig i onlinedelen:
PARIVISION:
-
zweih - 1,61 -
nota - 1,32 -
xiELO - 1,16 -
Jame - 1,09 -
BELCHONOKK - 1,01
Falcons:
-
m0NESY - 1,58 -
TeSeS - 1,52 -
kyousuke - 1,28 -
NiKo - 0,97 -
kyxsan - 0,96
Mens kyousuke altså spillede for Falcons under onlinedelen, kunne han ikke rejse med til Malta på grund af visumproblemer. Derfor har de i stedet benyttet Falcons Force-spilleren NucleonZ ved LAN-finalerne.
Selvom den 18-årige NucleonZ ikke helt har leveret de samme tal som kyousuke, har han alligevel leveret fornuftigt. Endnu vigtigere for Falcons er dog, at andre spillere - især NiKo og kyxsan - for alvor er trådt i karakter i fraværet af kyousuke.
I det hele taget har Falcons-spillerne været blandt de klart bedste individuelt under LAN-finalerne, ikke mindst m0NESY, som ligger godt i svinget til at blive kåret som turneringens MVP.
Her er et overblik over, hvordan spillerne på de to finalehold hidtil har klaret sig ved BLAST Bounty 2026 Season 1 Finals:
PARIVISION:
-
Jame - 1,17 -
BELCHONOKK - 1,12 -
xiELO - 1,09 -
zweih - 1,03 -
nota - 0,92
Falcons:
-
m0NESY - 1,36 -
NiKo - 1,27 -
kyxsan - 1,10 -
NucleonZ - 1,01 -
TeSeS - 0,89
Bookmakernes vurdering
*Odds er hentet søndag d. 25. januar, kl. 10:30. Alle odds er reklamelinks | Min. 18 år, Regler og vilkår gælder, Spil ansvarligt, ROFUS.nu, StopSpillet.dk
Ifølge bookmakeren Marathonbet, er Falcons svage favoritter til at vinde BLAST Bounty 2026 Season 1. Falcons giver således pengene 1.50 gange igen, mens PARIVISION står i odds 2.40.
Falcons - PARIVISION
Følg med her:
Finalen kan følges direkte på streamen herunder.
















FURIA -
Liquid - 




