
kyousuke fra Falcons skal ikke med til BLAST Bounty Finals.
18. januar 2026 kl. 13:31
Visum-problemer rammer Falcons
Det bliver et Falcons-mandskab uden deres russiske stortalent.
kyousuke skal ikke med Falcons til BLAST Bounty Finals.
Sådan lyder det fra organisationen søndag ved middagstid.
Det russiske stortalent har nemlig problemer med sit visum, hvorfor han ikke kan drage med holdet mod Malta, hvor BLAST afholder slutspillet fra den 22.-25. januar.
Det har ellers været en brandvarm kyousuke, som har hjulpet zonics tropper så langt. I kampene for at spille sig videre leverede han en imponerende 1.28 rating. Det var også dette høje niveau, som hjalp ham til en andenplads som årets rookie i 2025.
I stedet for kyousuke bliver det akademispilleren NucleonZ, som drager med holdet mod Malta.
Falcons stiller derfor med følgende fem til BLAST Bounty Finals:
-
NiKo -
m0NESY -
TeSeS -
kyxsan -
NucleonZ
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.
























