Tilmelding til POWER Ligaen kvalifikation 4 lukker om
03D : 20T : 32M : 52S
Anubis er tilbage i mappoolen - også i ESL og BLASTs turneringer.

Store turneringsarrangører skifter til Anubis

Både ESL og BLAST har valgt at erstatte Train med Anubis i mappoolen, efter at Anubis er vendt tilbage som afløser for Train.

Sent fredag nat smed Valve noget af en bombe, da de annoncerede, at sæson tre af Premier slutter den 19. januar, og at Anubis samtidig erstatter Train i mappoolen til sæson fire.

Den overraskende udskiftning af Train med Anubis - hvor Anubis i øvrigt vender tilbage til mappoolen, efter det i sommer blev erstattet af Overpass - betyder selvsagt også, at både store og små turneringer fremover kommer til at blive spillet på Anubis efter den 19. januar.

Nogle turneringsarrangører vælger dog ikke at vente til den 19. januar med at skifte Train ud med Anubis. To af de allerstørste, ESL og BLAST, har allerede annonceret, at ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

ESL meldte søndag formiddag ud, at Anubis bliver en del af mappoolen fra dags dato. Det betyder også, at mappet vil indgå i kvalifikationerne til IEM Rio, som skydes i gang i næste uge - altså inden den 19. januar.

BLAST fulgte trop med en tilsvarende udmelding søndag formiddag. Her annoncerede turneringsarrangøren, at Anubis allerede bliver en del af mappoolen ved BLAST Bounty 2026 Season 1, som starter tirsdag den 13. januar.

Både ESL og BLAST offentliggjorde ændringerne, som træder i kraft med det samme, i opslag på X.

#1(Med 0 svar)
11. januar 2026 kl. 15:05
Hunt
ESL siger de skifter anubis ind d. 19 januar for at den spilles til Rio kval starter d. 16?

Antager det er anubis der også, men det er ikke ligefrem super godt forklaret..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.