Tilmelding til POWER Ligaen kvalifikation 4 lukker om
05D : 14T : 33M : 21S
Rainwaker, som er en del af ex-500, skal agere stand-in for Monte i BLAST Bounty.

Efter Astralis-salg: Tidligere Liquid-spiller agerer stand-in for Monte

Rainwaker skal være overtage ryus plads i Monte-startfemmeren.

Astralis kunne torsdag eftermiddag langt om længe bekræfte tilføjelserne af ryu og phzy, der er blevet hentet fra henholdsvis Monte og 9INE.

De nye Astralis-spillere får deres debut i BLAST Bounty Season 1, hvor også Monte stiller op, men som i kølvandet af salget af ryu kommer til at bruge en stand-in.

Monte har fredag løftet sløret for, at mandskabet kommer til at få hjælp fra den tidligere Liquid-spiller Rainwaker, der indtil for nylig var en del af 500, inden de valgte at lukke for CS-afdelingen som følge af Valves nye regler om gambling.

Bulgareren kommer til at slutte sig til flere velkendte navne, da blandt andre Bymas og afro er en del af Monte, som tidligere har spillet for henholdsvis MOUZ og fnatic.

Det står endnu ikke klart, hvem Rainwaker og kompagni kommer til at møde i åbningskampen. Det bliver annonceret i løbet af fredag aften, hvor BLAST afholder deres draft-show.

Monte er nu:

  • Bymas

  • afro

  • Gizmy

  • AZUWU

  • Rainwaker (Stand-in)

  • kakafu (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.