
eSpuma præsenterer nyt holdkort
eSpuma har præsenteret deres nye holdkort for 2026 i et opslag på X.
Langt om længe er vi hos eSpuma rigtig glade og stolte over at kunne præsentere vores nye main hold.
Vi glæder os til et fedt samarbejde og en rigtig lys fremtid!
Selvom holdet rummer flere velkendte navne fra 1.- og 2. division i tidligere udgaver af POWER Ligaen, kommer eSpuma ikke til at spille i CEPTER Divisionerne i den kommende sæson. I stedet forsøgte organisationen at kvalificere sig direkte til POWER Ligaen.
Her blev det dog til et snævert exit, da eSpuma tabte 16-14 på Inferno i deres første kamp mod de senere vindere Vendetta i den indledende kvalifikation. Organisationen forventer dog at forsøge igen i de kommende kvalifikationsrunder.
Sideløbende deltager holdet i både ESEA og CCT-kvalifikationer og sigter mod at spille sig ind i CEPTER Divisionerne på sigt.
eSpuma består nu af:
-
Olicsa -
m4nse -
b0ggi -
AlexAJ -
karlkani














