
Nyt Vendetta-lineup sikrer hurtig retur til POWER Ligaen
Vendetta tog sejren i første forsøg i den indledende kvalifikation til POWER Ligaen – og det med et helt nyt holdkort.
Vendetta var en af de hold, der gik fra allerede at spille i POWER Ligaen til nu at skulle kvalificere sig til den. Og de stod overfor en udfordring efter at have mistet to spillere.
mAnGo måtte holde en pause fra karrieren på grund af en tilbagevendende skade, mens N4XX1S skiftede til AaB i julepausen.
Vendetta skulle derfor ud og finde to nye spillere. De har hentet Bach, der spillede for AaB Apex i 1. division sidste sæson, samt VireZ, der tidligere spillede AWP'er i Preasy.
Og det har båret frugt.
Det nye lineup fik en drømmestart i deres første officielle kampe i kvalifikationen. Vendetta slog MASONIC 2-1 i den afgørende runde og sikrede sig dermed en plads i POWER Ligaen.
Vendetta består af
-
m0vski- -
Laykinn -
wezx -
Bach -
VireZ











