Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
14D : 14T : 54M : 57S
JACKZ og resten af Mouqsuetaires er gået hver til sit.

De fem musketerer går hver til sit

Det franske hold Mousquetaires har efter fire måneder valgt at lukke og slukke, og musketererne går nu hver til sit.

I sommer hentede den tyrkiske organisation FUT Esports ex-NAVI Junior ind og sagde samtidig farvel til deres daværende franske hold.

Det franske hold valgte dog at fortsætte sammen, selvom FUT havde skrottet dem, og de fortsatte i stedet under navnet Mousquetaires.

I spidsen for holdet stod den tidligere G2-stjerne JACKZ. Han og tre andre har spillet sammen siden bruddet med FUT. Undervejs har holdet kun skiftet én spiller, da Djoko i slutningen af august blev erstattet af Tarkky fra GenOne.

Mousquetaires holdt sammen fra den 1. august, men nu er det slut, og de fem musketerer går hver til sit. Det offentliggjorde holdet torsdag aften i et opslag på X.

Det franske hold fik altså kun lidt over fire måneder sammen som Mousquetaires. Alle spillerne er blevet fritstillet og er nu ledige på markedet.

Mousquetaires bestod af:

  • JACKZ

  • devoduvek

  • drac

  • SIXER

  • Tarkky

  • falco (Coach)

Før de blev til Mousquetaires og spillede sammen hos FUT, nåede de at spille sammen i to måneder. Alt i alt har holdet altså eksisteret i lidt over et halvt år.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.