JACKZ var til stede ved sidste års HLTV Awards.

Tidligere FUT-kerne forbliver sammen

JACKZ og co. fortsætter sammen under navnet Mousquetaires - præcis som de gjorde, inden de blev en del af FUT.

Fredag annoncerede den tyrkiske organisation, FUT Esports, at de havde hentet det tidligere NAVI Junior-hold, ex-NAVI Junior, ind som deres nye CS-hold.

Det betød samtidig et farvel til det franske CS-hold, som FUT allerede havde under vingerne - et mandskab anført af den rutinerede franskmand, JACKZ.

Det er dog ikke hele holdet, der fortsætter sammen som Mousquetaires. Kun tre spillere - holdets kerne - forbliver samlet. Det var allerede meldt ud, at misutaaa ikke ville blive en del af det nye hold, da han som den eneste fra det tidligere hold fortsætter hos FUT på deres nye hold som afløser for makazze.

Udover den 22-årige franskmand, misutaaa, fortsætter heller ikke den 24-årige belgier, Nivera, på holdet. Han er nu fritstillet og ledig på markedet. Det samme gælder for hans bror, 31-årige ScreaM, som var reservespiller på det tidligere FUT-hold.

I stedet får JACKZ, devoduvek og drac selskab af 28-årige Djoko og 34-årige SIXER på det nye Mousquetaires-hold.

Mousquetaires består af:

  • JACKZ

  • devoduvek

  • drac

  • SIXER

  • Djoko

  • falco (Coach)

Inden det franske hold i slutningen af maj blev en del af FUT, spillede de også under navnet Mousquetaires. De eksisterede som Mousquetaires i omtrent en måned, inden de blev opkøbt af FUT.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.