Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
15D : 00T : 22M : 33S
blameF og fnatic vandt deres første kamp ved DraculaN Season 4.

fnatic og 9INE henter snævre åbningssejre i Bukarest

Slutspillet ved DraculaN Season 4 blev skudt i gang torsdag, og både fnatic og 9INE kom godt fra start - trods vanskeligheder.

Onsdag blev den fjerde udgave af DraculaN skudt i gang i Rumæniens hovedstad, Bukarest. Her blev gruppespillet afviklet, hvor otte hold spillede sig videre til slutspillet, mens otte måtte rejse hjem.

Blandt de otte hold, der gik videre fra gruppespillet, var Nikodeons MOUZ NXT og Junymes G2 Ares. De to danskerhold - sammen med de øvrige seks videregående hold - sluttede sig i slutspillet til otte hold, som på forhånd var inviteret direkte til slutspillet.

Selve slutspillet blev indledt torsdag. Her blev de første af i alt otte åbningskampe spillet. De første fire kampe startede klokken 11:00, hvor blandt andre ENCE og blameFs fnatic spillede deres første kampe i turneringen. blameF og holdkammeraterne stod over for Junyme og resten af G2 Ares-mandskabet.

Mens ENCE fik en stærk start med en samlet 2-0-sejr over The Huns fra Mongoliet, havde blameF og co. langt større vanskeligheder mod G2s akademihold. fnatic fik sig et chok, da de tabte første map 13-16, men rejste sig efterfølgende og kørte sejren hjem med klare cifre på 13-6 og 13-8.

blameF var opgørets bedste spiller med 66 kills og en rating på 1,57. Hos G2 Ares var danske Junyme holdets bedste med 49 kills og en rating på 1,11.

Fra klokken 14:00 blev de sidste fire kampe i den indledende runde sat i gang. Her marcherede raalz og kraghens 9INE ind i turneringen med en samlet 2-1-sejr over de rumænske Nexus. 9INE vandt 13-8 på første map, inden Nexus udlignede med samme cifre. På det tredje og afgørende map trak 9INE det længste strå med en smal 13-11-sejr.

Nikodeon og resten af MOUZ NXT-holdet åbnede slutspillet mod polske Venom. Det opgør endte med en samlet 2-1-sejr til polakkerne.

Udvalgte resultater fra første runde i slutspillet ved DraculaN Season 4:

fnatic
2 - 1
G2 Ares
Alle maps
fnatic K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 66 - 38 +28 100.9 78.3% 1.57
Sverige Freddy 'KRIMZ' Johansson 51 - 36 +15 86.0 78.3% 1.35
Nikita 'jackasmo' Skyba 50 - 43 +7 74.9 72.5% 1.09
Dmytro 'jambo' Semera 43 - 38 +5 67.6 75.4% 0.98
Rodion 'fEAR' Smyk 40 - 48 -8 56.3 76.8% 0.82
G2 Ares K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Julius 'Junyme' Meyhoff 49 - 48 +1 74.5 63.8% 1.11
Vilius 'tAk' Keserauskas 46 - 49 -3 70.7 72.5% 1.00
Mihai 'fNk' Costache 46 - 52 -6 78.0 62.3% 0.96
Juho 'yksjupe' Viitasalo 31 - 51 -20 58.3 71.0% 0.86
Artur 'hitori' Palyants 30 - 50 -20 43.2 55.1% 0.66
9INE
2 - 1
Nexus
Alle maps
9INE K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Jan 'cej0t' Dyl 45 - 44 +1 83.4 77.3% 1.15
Danmark Rasmus 'raalz' Steensborg 45 - 39 +6 77.3 75.8% 1.08
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 49 - 37 +12 73.0 77.3% 1.07
Sverige Love 'phzy' Smidebrant 43 - 34 +9 60.5 75.8% 1.04
Bartosz 'bnox' Niebisz 41 - 40 +1 68.7 78.8% 1.01
Nexus K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Alexandru 's0und' Ștefan 46 - 45 +1 75.1 68.2% 1.21
David 'fnl' Mușuroiu 46 - 43 +3 68.3 66.7% 1.10
Adrian 'XELLOW' Guță 46 - 42 +4 68.7 68.2% 1.05
Raul 'Blytz' Gligor 35 - 43 -8 66.1 72.7% 0.97
Cătălin-Ionuț 'BTN' Stănescu 20 - 54 -34 46.9 62.1% 0.51
Venom
2 - 1
MOUZ NXT
Alle maps
Venom K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Paweł 'innocent' Mocek 50 - 38 +12 87.2 74.1% 1.32
Kamil 'Sobol' Sobolewski 42 - 39 +3 74.6 70.7% 1.19
Paweł 'dycha' Dycha 46 - 42 +4 87.8 70.7% 1.14
Alan 'flayy' Krupa 43 - 43 +0 73.5 74.1% 1.07
Konrad 'Qlocuu' Klocek 32 - 46 -14 63.0 70.7% 0.73
MOUZ NXT K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Adrian 'xelex' Vincze 43 - 39 +4 82.4 77.6% 1.15
Tiago 'opdust' Simão 38 - 41 -3 64.3 70.7% 1.09
Maksims 'ay0k' Beloglazovs 42 - 44 -2 74.8 67.2% 1.01
Danmark Nikolai 'Nikodeon' Sørensen 42 - 46 -4 83.6 69.0% 1.00
Yeray 'Joey' Serrano Pérez 43 - 44 -1 74.0 79.3% 0.96
ENCE
2 - 0
The Huns
Alle maps
ENCE K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Viktor 'sdy' Orudzhev 32 - 23 +9 87.4 67.5% 1.33
Paavo 'podi' Heiskanen 29 - 22 +7 73.9 72.5% 1.28
Ryan 'Neityu' Aubry 31 - 24 +7 80.5 72.5% 1.25
Rigon 'rigoN' Gashi 23 - 27 -4 61.7 62.5% 0.99
Ville 'myltsi' Vilkman 19 - 23 -4 50.4 65.0% 0.78
The Huns K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Tengis 'sk0R' Batjargal 40 - 26 +14 92.3 67.5% 1.36
Munkhtogtokh 'xerolte' Enkhbat 25 - 28 -3 84.2 62.5% 0.87
Yesuntumur 'nin9' Gantulga 18 - 27 -9 55.0 67.5% 0.80
Anarbileg 'cobrazera' Uuganbayar 18 - 28 -10 59.8 55.0% 0.74
Baatarkhuu 'Bart4k' Batbold 15 - 26 -11 44.0 50.0% 0.66

Lowerbracket sat i gang

Mens vinderne af de otte indledende kampe først skal i aktion igen fredag i upperbracket-kvartfinalerne, skulle taberne en tur mere på serveren allerede torsdag.

Første runde i lowerbracket blev nemlig også skudt i gang torsdag, kort efter de sidste kampe i den indledende runde var overstået.

Her gik den ikke længere for Junyme og hans hold, G2 Ares. De blev slået ud af bulgarske Acend med et samlet 0-2-nederlag. Acend vandt opgøret med cifrene 13-11 på begge maps.

Acend
2 - 0
G2 Ares
Alle maps
Acend K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Dimitar 'Skrimo' Yanulov 33 - 31 +2 81.9 66.7% 1.23
Kalin 'KalubeR' Erenditsov 38 - 32 +6 82.9 64.6% 1.12
Slaven 'AwaykeN' Lyubenov 31 - 28 +3 59.5 66.7% 0.93
Kaloyan 'shaiK' Borisov 22 - 36 -14 60.0 68.8% 0.88
Teodor 'SPELLAN' Nikolov 24 - 31 -7 60.6 68.8% 0.76
G2 Ares K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Mihai 'fNk' Costache 37 - 31 +6 83.1 77.1% 1.15
Vilius 'tAk' Keserauskas 38 - 32 +6 88.8 75.0% 1.13
Juho 'yksjupe' Viitasalo 31 - 29 +2 74.3 70.8% 1.11
Artur 'hitori' Palyants 29 - 28 +1 61.5 77.1% 1.04
Danmark Julius 'Junyme' Meyhoff 22 - 29 -7 50.1 64.6% 0.75

Nikodeons MOUZ NXT er i skrivende stund fortsat på serveren, hvor de kæmper for overlevelse mod Inner Circle, mens Lazer Cats og Nexus også er i fuld gang.

Den eneste kamp i første runde af lowerbracket, som er færdigspillet udover Acend mod G2 Ares, er The Huns mod HEROIC Academy. Her sendte de mongolske major-deltagere HEROICs akademihold ud af turneringen.

Kvartfinaler i vente

Fredag fortsætter turneringen ufortrødent på Nexus Gamers Pub i det centrale Bukarest, og der er programsat hele 12 kampe i løbet af dagen.

De første fire kampe fredag er de fire upperbracket-kvartfinaler, som alle skydes i gang klokken 12:00. Her skal blameFs fnatic op imod russiske CYBERSHOKE, mens raalz og kraghens 9INE tørner sammen med argentinske BESTIA.

De sidste to upperbracket-kvartfinaler byder på opgørene ENCE mod Friendly Campers samt Venom mod mixholdet illwill.

CYBERSHOKE
12:00
fnatic
Odds
BESTIA
12:00
9INE
Odds

Når de fire kampe er overstået, gælder det anden runde af lowerbracket, som starter klokken 15:00. Her skal de fire tabende hold fra upperbracket-kvartfinalerne allerede i aktion igen.

Fredagen rundes af med to upperbracket-semifinaler samt to kampe i tredje runde af lowerbracket. De fire opgør er alle programsat til at starte klokken 18:00.

Det fulde overblik over slutspillet ved DraculaN Season 4 kan ses her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.