kraghen og co. kæmpede forgæves mod Lynn Vision.

raalz og kraghen falder til Lynn Vision i kinesisk VRS-turnering

De kinesiske hjemmebanehold dominerede, da der lørdag blev spillet semifinaler ved Perfect World CS Challenge Series 2.

Når finalen ved Perfect World CS Challenge Series 2 bliver spillet søndag morgen, bliver det uden danskerholdet 9INE. I stedet står finalen mellem de to kinesiske hjemmebanehold, Rare Atom og Lynn Vision.

Det står klart, efter VRS-turneringens to semifinaler blev afviklet tidligt lørdag morgen. Først mødte Rare Atom og Gentle Mates hinanden, inden raalz, kraghen og resten af 9INE skulle op imod Lynn Vision.

Den første semifinale mellem Rare Atom og Gentle Mates blev en tæt affære, som endte med en samlet 2-1-sejr til kineserne. Rare Atom vandt først 13-8 på Mirage, hvorefter Gentle Mates udlignede med en 13-5-sejr på Ancient. Til sidst lukkede Rare Atom kampen med en 13-10-sejr på Inferno.

Den anden semifinale blev knap så tæt. Her kunne 9INE ikke matche Lynn Vision, der vandt 13-9 og 13-7 på henholdsvis Nuke og Ancient. Især 9INEs danske kaptajn, raalz, havde en svær kamp med blot 15 kills og en rating på 0,61.

Lidt bedre gik det for holdets anden dansker, kraghen, der leverede 23 kills og endte med en rating på 0,91. Fælles for danskerduoen - og resten af 9INE - er dog, at de skal op i gear søndag, når de spiller om tredjepladsen.

Semifinalerne ved Perfect World CS Challenge Series 2 i tal:

Gentle Mates
1 - 2
Rare Atom
Alle maps
Gentle Mates K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Alejandro 'mopoz' Fernández-Quejo Cano 52 - 43 +9 86.9 75.8% 1.32
Antonio 'MartinezSa' Martinez 43 - 40 +3 73.4 75.8% 1.26
Pere 'sausol' Solsona Saumell 40 - 42 -2 71.4 74.2% 1.02
David 'dav1g' Granado Bermudo 38 - 43 -5 70.0 69.4% 0.97
Alejandro 'alex' Masanet 29 - 40 -11 56.4 64.5% 0.73
Rare Atom K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
YuLun 'Summer' Cai 51 - 42 +9 89.6 75.8% 1.25
Junbing 'Tiger' Zhen 47 - 35 +12 75.0 69.4% 1.14
Yihang 'L1haNg' Li 45 - 43 +2 95.1 64.5% 1.09
Junhao 'ChildKing' Peng 36 - 43 -7 63.7 75.8% 0.89
Tzu-Chi 'Marek' Huang 28 - 40 -12 42.1 66.1% 0.73
9INE
0 - 2
Lynn Vision
Alle maps
9INE K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Szymon 'kRaSnaL' Mrozek 32 - 32 +0 87.8 66.7% 1.11
Jan 'cej0t' Dyl 25 - 34 -9 64.8 61.9% 0.91
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 23 - 34 -11 73.7 66.7% 0.91
Mădălin-Andrei 'MoDo' Mirea 25 - 29 -4 59.0 66.7% 0.87
Danmark Rasmus 'raalz' Steensborg 15 - 29 -14 44.7 52.4% 0.61
Lynn Vision K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Sike 'z4kr' Zhang 35 - 21 +14 97.8 78.6% 1.50
Lizhi 'Starry' Ye 36 - 25 +11 87.5 78.6% 1.26
Junjie 'EmiliaQAQ' Tang 30 - 24 +6 70.3 73.8% 1.17
Qihao 'C4LLM3SU3' Su 31 - 24 +7 73.2 76.2% 1.14
Zhe 'Westmelon' Niu 25 - 27 -2 68.8 61.9% 0.98

I kampen om tredjepladsen møder raalz, kraghen og resten af 9INE-holdet spanske Gentle Mates. Den kamp starter allerede klokken 04:00.

Den rene kinesiske finale i Shanghai mellem Rare Atom og Lynn Vision spilles umiddelbart efter bronzekampen. Hvis tidsplanen holder, skydes finalen i gang klokken 07:00.

Både finalen og kampen om tredjepladsen spilles som bedst-af-tre (BO3, red.).

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.