F_1N er ikke længere en del af det russiske mandskab.

Træner forlader Virtus.pro

Den 42-årige russer var en del af holdet siden april 2025.

Efter bare otte måneders tid hos Virtus.pro er 42-årige F_1N ikke længere en del af det russiske mandskab, da han selv har valgt at træde tilbage.

Det skriver Virtus.pro på X.

Organisationen afslører ikke, hvad der ligger til grund for F_1Ns beslutning, men fortæller, at det kom som en "overraskelse" for alle omkring klubben.

Afløseren er dog allerede på plads, da Virtus.pro ligeledes har meldt ud, at de "snarest" vil annoncere, hvem der fremover skal hjælpe Perfecto og kompagni.

Under F_1Ns korte ophold, som han varetog, efter at PASHANOJ blev fjernet, blev det til en kaotisk tid med flere udskiftninger. Mest nævneværdigt var holdet tæt på at nå slutspillet ved majoren i Austin.

Virtus.pro er nu:

  • Fl1T

  • fame

  • Perfecto

  • tO0RO

  • b1st
    --

  • ICY (Bænket)

  • n0rb3r7 (Bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.