
Legacy spiller sig i endnu en finale
Legacy har gjort det igen.
Efter en 2-1-sejr over SAW i semifinalen ved PGL Masters Bukarest er det brasilianske mandskab klar til sin anden finale inden for bare to uger.
Den 19. oktober blev lux og kompagni nemlig kåret som vinderne af CS Asia Championships, der blandt andet havde FaZe og Liquid på deltagerlisten.
Denne gang venter Aurora i finalen, som tidligere fredag spillede sig videre efter en stensikker sejr, hvor begge maps endte med cifrene 13-11 mod Tauson og resten af GamerLegion-holdet.
Legacy gjorde det knap så overlegent, da det faktisk var SAW, der startede ud med højt niveau. På det indledende map, Inferno, var portugiserne foran med hele 10-2 ved pausen, og efter pausen vandt Legacy ikke mere end en håndfuld runder.
Det var derimod en helt anden sag på Nuke, hvor holdene var meget lige hele vejen igennem mappet, hvorfor det også endte med at blive nødvendigt med over. Her satte Legacy dog foden ned ved at vinde fire runder i streg.
Semifinalen skulle derfor afgøres på Ancient, hvor det denne gang var Legacy, der dominerede i første halvleg med cifrene 9-3. Efter sideskiftet vandt brasilianerne fire runder i streg og dermed opgøret.
Morgendagens finale mod Aurora spilles som Bo5 og er skemalagt til at begynde kl 13.00, som er umiddelbart efter bronzekampen mellem SAW og GamerLegion.



























